Aftur ß forsÝ­u

E n d u r r i t

˙r ger­abˇk HŠstarÚttar 25. jan˙ar 2011

 

---ooo000ooo---

 

ááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááá KŠrur

ááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááá Ë­ins Sig■ˇrssonar

ááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááá (sjßlfur)

ááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááá Skafta Har­arsonar og

ááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááá (sjßlfur)

ááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááá ŮorgrÝms S. ŮorgrÝmssonar

ááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááá (Esther Hermannsdˇttir hdl.)

áááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááááá áááá vegna kosningar til stjˇrnlaga■ings

 

┴kv÷r­un HŠstarÚttar

SamkvŠmt 4. mgr. 7. gr. laga nr. 15/1998 um dˇmstˇla fjalla um framangreindar kŠrur hŠstarÚttardˇmararnir Gar­ar GÝslason, ┴rni Kolbeinsson, Gunnlaugur Claessen, Jˇn Steinar Gunnlaugsson, Pßll Hreinsson og Vi­ar Mßr MatthÝasson.

Ë­inn Sig■ˇrsson, Skafti Har­arson og ŮorgrÝmur S. ŮorgrÝmsson kŠr­u kosningar til stjˇrnlaga■ings, sem fram fˇru 27. nˇvember 2010, me­ kŠrum 8., 9. 16. og 27. desember 2010 sem bßrust rÚttinum 10., 13., 15. og 27. desember 2010. Krafist er ˇgildingar kosninganna. KŠruheimild er Ý 15. gr. laga nr. 90/2010 um stjˇrnlaga■ing.

Mßl kŠrenda voru sameinu­ me­ ßkv÷r­un HŠstarÚttar 6. jan˙ar 2011 ■ar sem ■au l˙ta ÷ll a­ almennri framkvŠmd kosninganna og var­a ekki sÚrstaka hagsmuni ■eirra a­ l÷gum.

SamkvŠmt 1. mgr. 15. gr. laga nr. 90/2010 rann kŠrufrestur ˙t tveimur vikum eftir a­ n÷fn hinna kj÷rnu fulltr˙a voru birt Ý StjˇrnartÝ­indum, en ■a­ var gert me­ auglřsingu nr. 929/2010 Ý B-deild StjˇrnartÝ­inda 3. desember 2010. HŠstarÚtti bßrust tvŠr kŠrur frß Skafta Har­arsyni en ÷nnur ■eirra, sem barst rÚttinum 27. desember 2010, laut a­ kj÷rgengisskilyr­um AndrÚsar Magn˙ssonar. Ůar sem kŠrufrestur var ■ß li­inn samkvŠmt 1. mgr. 15. gr. laga nr. 90/2010 kemur s˙ kŠra ekki til me­fer­ar fyrir HŠstarÚtti.

I

Kosning til stjˇrnlaga■ings fˇr fram ß grundvelli laga nr. 90/2010. ═ almennum athugasemdum vi­ frumvarp ■a­ er var­ a­ l÷gum nr. 90/2010 segir a­ rß­gert sÚ a­ stjˇrnlaga■ing hafi tÝmabundi­ og afmarka­ hlutverk sem sÚ a­ endursko­a og gera till÷gur um breytingar ß stjˇrnarskrß lř­veldisins. Me­ ■essu sÚ brug­ist vi­ ■eirri a­st÷­u a­ ekki hafi tekist, ■rßtt fyrir Ýtreka­ar tilraunir undanfarna ßratugi og yfirlřsingar nŠr allra stjˇrnmßlaflokka um a­ breytinga sÚ ■÷rf, a­ lj˙ka ■eirri heildarendursko­un stjˇrnarskrßrinnar sem stefnt hafi veri­ a­ ßri­ 1944. SÚ till÷gum ■ingsins Štla­ a­ vera rß­gefandi fyrir Al■ingi og skuli frumvarp sem stjˇrnlaga■ing sam■ykkir sent Al■ingi til me­fer­ar.

Ůß segir a­ frumvarpi­ geri rß­ fyrir ■vÝ a­ fulltr˙ar ß stjˇrnlaga■ingi ver­i kosnir persˇnukosningu og ger­ar sÚu till÷gur um Ýtarlegar reglur var­andi framkvŠmd persˇnukj÷rsins sem mi­i a­ ■vÝ a­ endurspegla vilja kjˇsenda eins vel og unnt sÚ, ■ar sem jafnframt sÚ stu­la­ a­ j÷fnu hlutfalli kynjanna eins og kostur er Ý hˇpi ■ingfulltr˙anna. SÚu Ý frumvarpinu sÚrreglur um kj÷rgengi fulltr˙a ß ■ingi­, en rß­gert sÚ a­ s÷mu skilyr­i gildi um ■a­ og kj÷rgengi til Al■ingis, me­ ■eirri undantekningu ■ˇ a­ forseti ═slands, al■ingismenn, varamenn ■eirra og rß­herrar sÚu ekki kj÷rgengir. Me­ ■essu sÚ stefnt a­ ■vÝ a­ tryggja a­ ■ingi­ vinni sjßlfstŠtt a­ till÷gum sÝnum gagnvart Al■ingi og ÷­rum handh÷fum rÝkisvalds og ßn beinnar a­komu fulltr˙a ■essara handhafa. ┴stŠ­a ■ess a­ efnt sÚ til stjˇrnlaga■ingsins sem starfi ■annig vi­ hli­ Al■ingis sÚ einmitt a­ skapa nřjan vettvang fyrir endursko­un stjˇrnarskrßrinnar Ý ßkve­inni fjarlŠg­ frß stjˇrnmßlaflokkum og fulltr˙um ■eirra ß Al■ingi.

II

áKosningar til stjˇrnlaga■ings fˇru fram 27. nˇvember 2010. ═ auglřsingu nr. 929/2010 frß landskj÷rstjˇrn um ˙rslit kosninga til stjˇrnlaga■ings, 27. nˇvember 2010, sem birt var Ý B-deild StjˇrnartÝ­inda 3. desember 2010, ger­i landskj÷rstjˇrn kunnugt a­ 25 frambjˇ­endur hef­u nß­ kj÷ri sem ■jˇ­kj÷rnir fulltr˙ar til stjˇrnlaga■ings Ý kosningunum. Ůeir voru AndrÚs Magn˙sson, Ari Teitsson, ArnfrÝ­ur Gu­mundsdˇttir, ┴strˇs Gunnlaugsdˇttir, D÷gg Har­ardˇttir, EirÝkur Bergmann Einarsson, Erlingur Sigur­arson, Freyja Haraldsdˇttir, GÝsli Tryggvason, Gu­mundur Gunnarsson, Illugi J÷kulsson, Inga Lind Karlsdˇttir, KatrÝn Fjeldsted, KatrÝn Oddsdˇttir, Lř­ur ┴rnason, Ëmar Ůorfinnur Ragnarsson, Pawel Bartoszek, PÚtur Gunnlaugsson, Salv÷r Nordal, Silja Bßra Ëmarsdˇttir, Vilhjßlmur Ůorsteinsson, Ůorkell Helgason, Ůorvaldur Gylfason, ١rhildur Ůorleifsdˇttir og Írn Bßr­ur Jˇnsson.

Eins og ß­ur segir eru kŠrur Skafta Har­arsonar, Ë­ins Sig■ˇrssonar og ŮorgrÝms S. ŮorgrÝmssonar bygg­ar ß 15. gr. laga nr. 90/2010. Ůar segir a­ ef kjˇsandi telji fulltr˙a ß stjˇrnlaga■ingi skorta kj÷rgengisskilyr­i, frambo­ hans hafi ekki uppfyllt skilyr­i laga e­a kj÷r hans sÚ af ÷­rum ßstŠ­um ˇl÷gmŠtt, geti hann kŠrt kosningu hans til HŠstarÚttar sem skeri ˙r um gildi hennar. Ůykir bera a­ skilja mßlatilb˙na­ kŠrenda svo a­ krafist sÚ ˇgildingar kosninga ß ÷llum framangreindum fulltr˙um til stjˇrnlaga■ingsins ß grundvelli ßstŠ­na sem nßnar ver­ur viki­ a­ hÚr ß eftir og ■eir telja a­ lei­i til ■ess a­ kosning fulltr˙anna hafi veri­ ˇl÷gmŠt.

HŠstirÚttur ˇska­i eftir ■vÝ me­ brÚfi 20. desember 2010 a­ landskj÷rstjˇrn og dˇmsmßla- og mannrÚttindarß­uneyti­ tjß­u sig um framkomnar kŠrur. Sv÷r ■eirra bßrust 22. desember 2010 og var ■ß kŠrendum og hinum kj÷rnu fulltr˙um ß stjˇrnlaga■ingi veitt fŠri ß a­ tjß sig um mßli­. Sv÷r bßrust frß Ë­ni Sig■ˇrssyni og ŮorgrÝmi S ŮorgrÝmssyni 3. og 4. jan˙ar 2011. Af hßlfu hinna kj÷rnu fulltr˙a ß stjˇrnlaga■ingi lÚt GÝsli Tryggvason einn mßli­ til sÝn taka og bßrust sv÷r hans 3. jan˙ar 2011. KŠrendum voru kynnt vi­horf hans 4. jan˙ar 2011. Ůß voru landskj÷rstjˇrn og innanrÝkisrß­uneytinu, sem teki­ haf­i vi­ mßlaflokknum frß 1. jan˙ar 2011, kynnt andsv÷r kŠrenda vi­ greinarger­ ■eirra me­ brÚfi 4. jan˙ar 2011.

KŠrendum var bo­i­ a­ gera grein fyrir vi­horfum sÝnum Ý munnlegum mßlflutningi sem fram fˇr 12. jan˙ar 2011. áË­inn Sig■ˇrsson og Skafti Har­arson ■ekktust bo­i­. Ůß ger­i landskj÷rstjˇrn og innanrÝkisrß­uneyti­ grein fyrir afst÷­u sinni til mßlsins. Hinum kj÷rnu fulltr˙um ß stjˇrnlaga■ingi var einnig gefinn kostur ß a­ tjß sig um mßli­ og ■a­ nřttu sÚr GÝsli Tryggvason og Ůorkell Helgason.

BrÚf barst frß formanni landskj÷rstjˇrnar 13. jan˙ar 2011 ■ar sem lei­rÚttur var misskilningur sem upp haf­i komi­ vi­ munnlegan mßlflutning og var Ý brÚfinu afdrßttarlaust teki­ fram a­ kj÷rse­lar hef­u veri­ n˙mera­ir Ý samfelldri og hlaupandi talnar÷­. Var kŠrendum, innanrÝkisrß­uneyti og kj÷rnum fulltr˙um ß stjˇrnlaga■ingi gefinn kostur ß a­ tjß sig um ■etta brÚf. Bßrust sv÷r frß ÷llum ■eim sem lßti­ h÷f­u mßli­ til sÝn taka fyrir HŠstarÚtti ■ar sem jafnframt var lřst afst÷­u til annarra gagna mßlsins.

Fari­ var Ý vettvangsg÷ngu Ý Laugardalsh÷ll 14. jan˙ar 2011 og sko­a­ ■a­ h˙snŠ­i sem landskj÷rstjˇrn nota­i vi­ talningu atkvŠ­a. Ůß var fari­ yfir ■a­ verklag ásem vi­haft var vi­ talninguna og hverjir fengi­ h÷f­u a­ vera vi­staddir hana.

III

HÚr ß eftir ver­ur stuttlega viki­ a­ ■eim mßlsßstŠ­um og lagar÷kum sem kŠrendur telja a­ lei­a eigi til ˇgildingar kosninga til stjˇrnlaga■ings sem fram fˇru 27. nˇvember 2010.

1. ═ kŠru ŮorgrÝms S. ŮorgrÝmssonar er a­ ■vÝ fundi­ a­ kj÷rse­lar hafi veri­ au­kenndir me­ strikamerki og n˙meri ß bakhli­ og er ■vÝ haldi­ fram a­ ■etta sÚ andstŠtt bŠ­i skrß­um og ˇskrß­um meginreglum um a­ kosningar skuli vera leynilegar. ═ brÚfi til HŠstarÚttar 3. jan˙ar 2011 tekur l÷gma­ur hans fram a­ kj÷rse­larnir hafi veri­ merktir strikamerki og einnig n˙mera­ir. Se­lunum hafi veri­ dreift til kj÷rdeilda Ý n˙merar÷­ og sÚu ■eir ■vÝ rekjanlegir ˙r hva­a kj÷rdeild ■eir komi. Ůß hafi ■eir vŠntanlega einnig veri­ afhentir kjˇsendum Ý n˙merar÷­. Ůß segir svo Ý brÚfinu: äVita­ er til ■ess a­ Ý sumum kj÷rdeildum hafa kj÷rstjˇrnir vi­ kosningar skrß­ n÷fn kjˇsenda ß lista jafnˇ­um og ■eir kjˇsa. Me­ slÝkan lista Ý h÷ndum og n˙merar÷­ina vŠri t.d. hŠgt a­ rekja atkvŠ­i til einstakra kjˇsenda.ô Ůß er ■vÝ haldi­ fram a­ heimild 2. mgr. 10. gr. laga nr. 90/2010 taki eing÷ngu til ■ess a­ heimilt hafi veri­ a­ strikamerkja kj÷rse­lana en ekki a­ n˙mera ■ß.

Hinn 5. jan˙ar 2011 var ŮorgrÝmur inntur nßnar eftir ■vÝ Ý hva­a kj÷rdeildum skrß­ hef­u veri­ n÷fn kjˇsenda og n˙mer afhentra atkvŠ­ase­la. ═ brÚfi l÷gmanns hans 10. jan˙ar 2011 kom fram a­ ŮorgrÝmur kva­st vita til ■ess a­ ■etta verklag hef­i veri­ vi­haft en hef­i ekki upplřsingar um hva­a kj÷rdeildir e­a kj÷rstjˇrnir vŠri um a­ rŠ­a. ═ brÚfi l÷gmanns ŮorgrÝms 11. jan˙ar 2011 til HŠstarÚttar er teki­ fram a­ ekki sÚ rÚtt a­ kjˇsendum hafi veri­ afhentir kj÷rse­lar af handahˇfi, heldur hafi ■eir veri­ ßframhaldandi Ý n˙merar÷­.  Frßleitt sÚ a­ reikna me­ ■vÝ a­ undirkj÷rstjˇrnir hafi fari­ a­ ästokkaô se­lana, enda engin fyrirmŠli gefin um a­ slÝkt Štti a­ gera.  Ůa­ ■ř­i ■ß a­ ef einhver kj÷rstjˇrnarma­ur e­a annar hafi haldi­ til haga upplřsingum um Ý hva­a r÷­ kjˇsendur komu ■ß hafi veri­ hŠgt a­ rekja saman einstaka kjˇsendur og einstaka se­la.  Fullyr­ir ŮorgrÝmur, sem ßtti sŠti Ý kj÷rdeild vi­ kosningarnar, a­ ■a­ sÚ ■ekkt verklag Ý kosningum a­ tveir kj÷rstjˇrnarmenn skrßi Ý kj÷rskrß en sß ■ri­ji b˙i til nafnalista sem sÚ nota­ur til a­ stemma af fŠrslurnar Ý kj÷rskrß og sÝ­an hent og ■vÝ ekki me­al formlegra gagna sem skila­ sÚ ßfram til yfirkj÷rstjˇrna.  Ůetta Šttu ■eir a­ ■ekkja sem unni­ hafa Ý kj÷rdeildum.

2. Ůß kŠrir ŮorgrÝmur S. ŮorgrÝmsson einnig a­ kjˇsendur hafi veri­ sviptir rÚtti til a­ kjˇsa Ý annarri kj÷rdeild. SamkvŠmt 2. t÷lul. 2. mgr. 80. gr. laga nr. 24/2000 um kosningar til Al■ingis, sbr. 1. mgr. 11. gr. laga nr. 90/2010 um stjˇrnlaga■ing, eigi kjˇsandi a­ geta afsala­ sÚr kosningarÚtti Ý kj÷rdeild ■ar sem hann er heimilisfastur og fengi­ a­ kjˇsa Ý kj÷rdeild ■ar sem hann er staddur. FyrirmŠli hafi hins vegar komi­ frß landskj÷rstjˇrn e­a rß­uneyti um a­ ■etta vŠri ekki Ý bo­i vi­ kosningu til stjˇrnlaga■ings.

3. BŠ­i ŮorgrÝmur S. ŮorgrÝmsson og Ë­inn Sig■ˇrsson kŠra a­ hef­bundnir kj÷rklefar hafi ekki veri­ nota­ir vi­ kosningarnar heldur hafi hver kjˇsandi seti­ vi­ bor­ Ý opnu rřmi og greitt atkvŠ­i ßsamt ÷­rum kjˇsendum en ß ■vÝ voru 60 sm hß pappaskilr˙m, sem sett voru ß ■rjßr hli­ar bor­s til a­ skilja a­ kjˇsendur. SlÝkum skilr˙mum hafi sÝ­an veri­ ra­a­ upp hli­ vi­ hli­. ┌tiloka­ sÚ anna­ en a­ kjˇsendur hafi geta­ kÝkt ß kj÷rse­il nŠsta kjˇsanda, t.d. ■egar ■eir stˇ­u upp frß bor­i eftir a­ hafa fyllt ˙t eigin kj÷rse­il e­a gengi­ fyrir aftan annan kjˇsanda og horft yfir ÷xl hans. Ůeir telja ■ennan umb˙na­ vera ˇtvÝrŠtt brot ß 1. mgr. 69. gr. laga nr. 24/2000, sbr. 1. mgr. 11. gr. laga nr. 90/2010, en ■ar sÚ kve­i­ svo ß um a­ kj÷rklefi skuli ■annig b˙inn a­ ■ar megi grei­a atkvŠ­i ßn ■ess a­ a­rir geti sÚ­ hvernig kjˇsandi křs. Telja kŠrendur a­ kosningarnar hafi ekki veri­ leynilegar af ■essum s÷kum. Ůß vÝsa kŠrendur til 81. gr. laga nr. 24/2000, sbr. 1. mgr. 11. gr. laga nr. 90/2010, ■ar sem fram komi a­ ■egar kjˇsandi hafi teki­ vi­ kj÷rse­li fari kjˇsandi me­ hann inn Ý kj÷rklefann, ■ar sem hann megi einn vera og a­ bor­i ■vÝ er ■ar stendur.

═ brÚfi til HŠstarÚttar 3. jan˙ar 2011 ßrÚttar l÷gma­ur ŮorgrÝms S. ŮorgrÝmssonar a­ af ßkvŠ­um laga nr. 24/2000, ■ar sem fjalla­ sÚ um kj÷rklefa, komi fram a­ kjˇsandi fari inn Ý kj÷rklefa, ■ar megi hann einn vera, inni Ý kj÷rklefanum standi bor­, ■ar sÚ hŠgt a­ kjˇsa Ý einr˙mi og a­ ef kjˇsandi ■urfi a­sto­ ■ß skuli h˙n veitt Ý kj÷rklefanum. Ůß er vÝsa­ ß bug skřringum innanrÝkisrß­uneytis og landskj÷rstjˇrnar um ■a­ af hverju ekki var hŠgt a­ notast vi­ hef­bundna kj÷rklefa. ١tt fyrirkomulag kosninganna hafi kalla­ ß fj÷lgun kj÷rklefa hafi me­ lÝtilli fyrirh÷fn veri­ hŠgt a­ fj÷lga ■eim enda sÚu ■eir bŠ­i einf÷ld og ˇdřr mannvirki.

═ brÚfi Ë­ins Sig■ˇrssonar til HŠstarÚttar 29. desember 2010 ßrÚttar hann ■ß sko­un a­ ˇheimilt hafi veri­ a­ vÝkja frß ßkvŠ­um 81. gr. laga nr. 24/2000 um kj÷rklefa og a­ kjˇsandi megi ■ar einn vera. Ůannig hafi ˙tfylling kj÷rse­ils Ý almenningi veri­ ˇsamrřmanleg fyrirmŠlum ßkvŠ­isins enda teljist ■au pappaskilr˙m sem notu­ voru ekki kj÷rklefi Ý skilningi ■ess. FramkvŠmdarvaldi­ geti ekki teki­ sÚr ■a­ vald a­ vÝkja frß l÷gum um framkvŠmd kosninga me­ matskenndum hŠtti en ■a­ skapi hŠttu ß a­ mannrÚttindi sÚu ekki virt.

4. BŠ­i ŮorgrÝmur S. ŮorgrÝmsson og Ë­inn Sig■ˇrsson kŠra a­ kjˇsendum hafi veri­ banna­ a­ brjˇta kj÷rse­ilinn saman eftir a­ hann haf­i veri­ ˙tfylltur. Telja ■eir ■a­ fara Ý bßga vi­ skřr fyrirmŠli 85. gr. laga nr. 24/2000, sbr. 1. mgr. 11. gr. laga nr. 90/2010, en ■ar komi fram a­ ■egar kjˇsandi hafi gengi­ frß kj÷rse­li sÝnum skuli hann brjˇta se­ilinn Ý sama brot og hann var Ý ■egar hann tˇk vi­ honum, ganga ˙t ˙r klefanum og a­ atkvŠ­akassanum og leggja se­ilinn Ý kassann Ý vi­urvist fulltr˙a kj÷rstjˇrnar. Ůß ßrÚtta ■eir a­ ■etta ßkvŠ­i ver­i a­ skřra til samrŠmis vi­ 87. gr. laga nr. 24/2000, sbr. 1. mgr. 11. gr. laga nr. 90/2010, en ■ar segir a­ lßti kjˇsandi sjßst hva­ sÚ ß se­li hans sÚ se­illinn ˇnřtur og megi ekki leggja hann Ý atkvŠ­akassann. Jafnframt sÚ ■a­ refsivert samkvŠmt d. li­ 125. gr. laga nr. 24/2000 sem fram komi XXV. kafla laganna, ef kjˇsandi sřnir af ßsettu rß­i hvernig hann křs e­a hefur kosi­. ═ ■vÝ sambandi sÚ rÚtt a­ hafa Ý huga a­ ■a­ sÚ sÚrstaklega ßrÚtta­ a­ sß kafli gildi um kosningar til stjˇrnlaga■ings Ý 2. mgr. 15. gr. laga nr. 90/2010.

═ brÚfi til HŠstarÚttar 3. jan˙ar 2011 vÝsar l÷gma­ur ŮorgrÝms S. ŮorgrÝmssonar skřringum landskj÷rstjˇrnar ß bug. Ůa­ sÚ sitthva­ textinn ß kj÷rse­linum og se­illinn sjßlfur. Vissulega sÚ Ý l÷gum nr. 90/2010 sÚrßkvŠ­i um textann ß kj÷rse­linum. Ůau ßkvŠ­i fjalli ekkert um se­ilinn sjßlfan, ■.e. stŠr­ hans, pappÝrinn Ý honum og brot hans. Af ■eim s÷kum gildi ßkvŠ­i laga nr. 24/2000 um ■au atri­i.

═ brÚfi Ë­ins Sig■ˇrssonar til HŠstarÚttar 29. desember 2010 mˇtmŠlir hann skřringu landskj÷rstjˇrnar ß 85. gr. laga nr. 24/2000 og bendir ß a­ rÚtt sÚ a­ lÝta til uppruna ßkvŠ­isins vi­ skřringu ■ess en Ý 35. gr. laga nr. 18/1903 segi a­ kjˇsandinn äbrřtur se­ilinn einu sinni saman ■annig a­ letri­ sn˙i innô. Skřring landskj÷rstjˇrnar ß 85. gr. laga nr. 24/2000 fßi ■vÝ ekki sta­ist.

5.á ŮorgrÝmur S. ŮorgrÝmsson kŠrir a­ ■eir pappÝrskj÷rkassar sem nota­ir hafi veri­ Ý sta­ hef­bundinna kj÷rkassa hafi ekki uppfyllt skilyr­i 2. mgr. 69. gr. laga nr. 24/2000, sbr. 1. mgr. 11. gr. laga nr. 90/2010, en ■ar segi a­ atkvŠ­akassinn skuli ■annig ˙tb˙inn a­ ekki sÚ unnt a­ nß kj÷rse­li ˙r honum ßn ■ess a­ opna hann og ■annig a­ unnt sÚ a­ lŠsa honum. ═ 76. gr. komi sÝ­an fram a­ ß­ur en atkvŠ­agrei­sla hefjist skuli kj÷rstjˇrnin og umbo­smenn gŠta ■ess a­ atkvŠ­akassi sÚ tˇmur og sÝ­an lŠsa honum. UmrŠddir pappÝrskj÷rkassar hafi ekki uppfyllt ■essi skilyr­i.

6. Skafti Har­arson kŠrir a­ frambjˇ­endum hafi ekki veri­ heimila­ og gert kleift a­ hafa umbo­smann vi­staddan kosninguna sjßlfa svo og talningu atkvŠ­a sem skylt sÚ samkvŠmt 39. gr. laga nr. 24/2000. SÚ ■etta svo verulegur ßgalli ß framkvŠmd kosningar og talningar atkvŠ­a a­ ˇgildi var­i.

7. Ë­inn Sig■ˇrsson kŠrir a­ kj÷rbrÚf hafi veri­ gefin ˙t til fulltr˙a sem hafi ekki hloti­ tilskilinn atkvŠ­afj÷lda e­a svokalla­an sŠtishlut til ■ess a­ nß kosningu. Hann vÝsar til ■ess a­ Ý 2. t÷luli­ 14. gr. laga nr. 90/2010 sÚu ßkvŠ­i um sŠtishlut sem l÷gbo­i­ hlutfall af gildum kj÷rse­lum. Ůessi sŠtishlutur Ý kosningum til stjˇrnlaga■ings hafi veri­ 3167 atkvŠ­i samkvŠmt upplřsingum landskj÷rstjˇrnar. ═ 5. t÷luli­ 14. gr. laganna segi a­ ˙thluta skuli frambjˇ­anda sŠti ■egar atkvŠ­atala hans sÚ or­in j÷fn e­a hŠrri en sŠtishluturinn. SÚ sÚrstaklega viki­ a­ ■vÝ a­ ■etta ßkvŠ­i eigi einnig vi­ um ■egar beitt sÚ ßkvŠ­um 6. og 7. t÷luli­ar 14. gr. laganna. Af ■essu lei­i a­ skilyr­i ■ess a­ frambjˇ­andi hafi nß­ kosningu til stjˇrnlaga■ings sÚ a­ hann hafi fengi­ a­ lßgmarki 3167 atkvŠ­i sem jafngildi sŠtishlutnum. SamkvŠmt opinberum upplřsingum hafi a­eins 11 frambjˇ­endur nß­ sŠtishlut Ý kosningunum 27. nˇvember og ■ar me­ gildri kosningu. Ůeir 14 sem ß eftir komu og hafi fengi­ ˙tgefin kj÷rbrÚf ˙r hendi landskj÷rstjˇrnar til setu ß stjˇrnlaga■ingi hafi fengi­ fŠrri atkvŠ­i en ßskili­ sÚ Ý 14. gr. laganna ■egar beitt haf­i veri­ ßkvŠ­um 6. og 7. t÷luli­s vi­ talninguna. Ůessir frambjˇ­endur hafi ■vÝ ekki nß­ kosningu til stjˇrnlaga■ings og ■vÝ beri a­ ˇgilda ˙tgefin kj÷rbrÚf til ■eirra.

8. Skafti Har­arson kŠrir a­ talning atkvŠ­a sÚ haldin annm÷rkum ■ar sem h˙n hafi fari­ fram Ý vÚlum sem enginn vissa sÚ fyrir hendi um a­ telji rÚtt. Til vara krefst hann ■ess a­ handvirk en ekki vÚlrŠn talning fari fram ß nř ■ar sem kjˇsendur hafi enga tryggingu fyrir ■vÝ a­ vÚlar ■Šr, sem nota­ar voru, hafi lesi­ rÚtt ˙r atkvŠ­um kjˇsenda.

IV

HÚr ß eftir ver­ur stuttlega viki­ a­ ■vÝ sem fram kom Ý greinarger­um landskj÷rstjˇrnar og dˇmsmßla- og mannrÚttindarß­uneytisins 22. desember 2010.

═ greinarger­ landskj÷rstjˇrnar 22. desember 2010 var raki­ fyrst me­ almennum hŠtti hver verkefni landskj÷rstjˇrnar hef­u veri­ vi­ kosningar til stjˇrnlaga■ings. Bent var ß a­ Ý II. kafla laga nr. 90/2010 sÚ fjalla­ um kosningar til stjˇrnlaga■ings. Ůar sÚ vÝsa­ til ■ess a­ fyrirmŠli laga um kosningar til Al■ingis, nr. 24/2000, gildi um nßnar tilgreind atri­i e­a a­ ■au gildi um tiltekin atri­i äeftir ■vÝ sem vi­ ßô. Ůannig geri 1. mgr. 10. gr. laganna rß­ fyrir ■vÝ a­ dˇmsmßla- og mannrÚttindarß­uneyti­ skuli haga sendingum kj÷rgagna Ý samrŠmi vi­ l÷g um kosningar til Al■ingis. Ůß segi Ý 1. mgr. 11. gr. a­ um kj÷rdeildir, kj÷rsta­i og framkvŠmd atkvŠ­agrei­slunnar fari äa­ ÷­ru leyti samkvŠmt l÷gum um kosningar til Al■ingis eftir ■vÝ sem vi­ ßô eins og segi Ý řmsum greinum laganna. ═ lokamßlsgrein 11. gr. segi enn fremur a­ ganga skuli frß kj÷rg÷gnum Ý samrŠmi vi­ 95. gr. laga um kosningar til Al■ingis. Teki­ sÚ fram a­ um me­fer­ atkvŠ­a, gildi ■eirra og framkvŠmd talningar fari eftir l÷gum nr. 24/2000 eftir ■vÝ sem vi­ eigi a­ teknu tilliti til 14. gr. laganna, sbr. 2. mgr. 13. gr. laga um stjˇrnlaga■ing. Loks segi Ý 2. mgr. 15. gr. laganna a­ ßkvŠ­i 114. gr., XIX., XX., XXIV. og XXV. kafla laga um kosningar til Al■ingis gildi um kosningar til stjˇrnlaga■ings äa­ svo miklu leyti sem vi­ getur ßtt.ô

Landskj÷rstjˇrn benti ß a­ l÷gum um stjˇrnlaga■ing hef­i veri­ breytt nokku­ me­ l÷gum nr. 120/2010, sem tˇku gildi vi­ birtingu ■eirra 23. september 2010. Me­ ■eim hafi m.a. veri­ kve­i­ ß um anna­ form kj÷rse­ilsins og veitt heimild fyrir dˇmsmßla- og mannrÚttindarß­herra til a­ falla frß ßkvŠ­um laganna um rafrŠna kj÷rskrß. Me­ auglřsingu Ý L÷gbirtingabla­i 23. september 2010 hef­i rß­herra tilkynnt a­ ekki skyldi notast vi­ rafrŠna kj÷rskrß vi­ kosningarnar, sbr. 15. gr. a. laga um stjˇrnlaga■ing og 5. gr. laga nr. 120/2010. Af ■essari ßkv÷r­un hef­i leitt a­ m÷rk kj÷rdŠma, kj÷rsta­ir og kj÷rdeildir skyldu vera hin s÷mu og Ý sÝ­ustu al■ingiskosningum og ßkvŠ­um laganna sem bygg­ust ß rafrŠnni kj÷rskrß yr­i ekki beitt. SÚ ■essu nßnar lřst Ý skřringum vi­ 5. gr. ■ess frumvarps sem var­ a­ l÷gum nr. 120/2010.

Auk ■ess benti Landskj÷rstjˇrn ß a­ frumvarpi ■vÝ sem var­ a­ l÷gum nr. 90/2010 hef­i veri­ breytt umtalsvert Ý me­f÷rum Al■ingis. Almennt sÚu l÷gskřringarg÷gn um framangreind atri­i fßor­. L÷g um kosningar til stjˇrnlaga■ings sÚu sÚrl÷g um skipan rß­gefandi stjˇrnlaga■ings til a­ endursko­a stjˇrnarskrß lř­veldisins ═slands, nr. 33/1944, og gangi ßkvŠ­i laganna ■vÝ framar almennum l÷gum um kosningar, fyrst og fremst l÷gum um kosningar til Al■ingis. Ůau l÷g eigi sÚr beina sto­ Ý 2. mgr. 33. gr. stjˇrnarskrßrinnar og fjalli um skipan Al■ingis og me­fer­ l÷ggjafarvalds. Af augljˇsum ßstŠ­um sÚ ■vÝ ekki unnt a­ jafna saman Ý ÷llum atri­um kosningum til stjˇrnlaga■ings sem fara fram ß grundvelli lagaá nr. 90/2010 og kosningum til Al■ingis sem fram fara ß grundvelli 31., 33. og 34. gr. stjˇrnarskrßrinnar og laga nr. 24/2000. LÝta ver­i svo ß a­ mŠli l÷g um stjˇrnlaga■ing ekki ß annan veg skuli almennt beita ßkvŠ­um laga um kosningar til Al■ingis eftir ■vÝ sem vi­ eigi. Ljˇst sÚ a­ slÝk tilvÝsun laga um stjˇrnlaga■ing, a­ ßkvŠ­um laga um kosningar til Al■ingis yr­i beitt eftir ■vÝ sem vi­ getur ßtt, hafi fali­ ■eim stjˇrnv÷ldum sem fˇru me­ framkvŠmd kosninganna ßkve­i­ mat. Ůa­ hafi rß­ist nßnar af kr÷fum m.a. um leynilegar kosningar og a­ kosningar sÚu opnar og lř­rŠ­islegar a­ ÷­ru leyti. A­ svo miklu leyti sem ßkvar­anir landskj÷rstjˇrnar og annarra stjˇrnvalda bygg­ust ß slÝku l÷gbundnu mati sÚ ˇhjßkvŠmilegt anna­ en a­ lÝta m.a. til ■ess a­ kosningar til stjˇrnlaga■ings sÚu hreinar persˇnukosningar en Ý kosningum til Al■ingis sÚ kosi­ ß milli lista stjˇrnmßlaflokka. Ůß hafi form kj÷rse­ils veri­ gj÷rˇlÝkt, sem aftur setji mark sitt ß kosningarath÷fnina og řmsa ■Štti er henni tengjast. Ůa­ sem skipti ekki sÝ­ur miklu mßli sÚ a­ kosningar til stjˇrnlaga■ings hafi veri­ ßn fordŠma hÚr ß landi og ■ˇ a­ vÝ­ar vŠri leita­. Aldrei hafi svo margir, e­a 522, bo­i­ sig fram Ý persˇnukosningum. Allar ßkvar­anir stjˇrnvalda, sem a­ framkvŠmd kosninganna komu, hafi ■vÝ hloti­ a­ taka mi­ af framangreindu, svo sem um ger­ kj÷rse­ils, talningara­fer­ og h˙snŠ­i fyrir talninguna.

Ůß benti landskj÷rstjˇrn ß a­ ■a­ sÚ einkenni laga um kosningar til Al■ingis a­ ■au geymi almennt nokku­ Ýtarlega lřsingu ß atri­um sem l˙ta a­ undirb˙ningi og skipulagi al■ingiskosninga, ■. ß m. kosningaath÷fninni sjßlfri. ┴kvŠ­i ■essi mi­i a­ ■vÝ a­ kosning sÚ leynileg. Ůeim sÚ enn fremur Štla­ a­ tryggja a­ kosningar geti talist opnar og frjßlsar og a­ Ý ■vÝ sambandi sÚu reglur kosninganna fyrirfram kunnar frambjˇ­endum og kjˇsendum. A­ mati landskj÷rstjˇrnar ver­i Ý ■essu ljˇsi almennt a­ lÝta svo ß a­ athugasemdir kjˇsenda og sÚrstaklega frambjˇ­enda vi­ framkvŠmd kosninga til stjˇrnlaga■ings hafi ßtt a­ koma fram strax og tilefni var til. Ůannig hljˇti sÝ­ar framkomnar athugasemdir, sem ekki vÝsi til einstakra atvika e­a ßkvar­ana stjˇrnvalda, a­ hafa minna vŠgi. Landskj÷rstjˇrn sÚ ekki kunnugt um a­ athugasemdir hafi veri­ ger­ar vi­ framkvŠmd kosninganna a­ ■vÝ er var­ar ■au atri­i sem kŠrur Skafta, Ë­ins og ŮorgrÝms l˙ti a­ e­a beinlÝnis hafi reynt ß slÝk atri­i Ý vinnu kj÷rstjˇrnanna.

═ kosningum til stjˇrnlaga■ings hafi ■a­ einkum veri­ ■rj˙ atri­i sem horf­u ß annan hßtt vi­ kjˇsendum en ■eir eiga a­ venjast Ý kosningum til Al■ingis: Form kj÷rse­ils, kj÷rklefar og kj÷rkassar. ١ a­ landskj÷rstjˇrn hafi ekki teki­ ßkvar­anir um ■essi atri­i hafi h˙n veri­ h÷f­ me­ Ý rß­um um ■au, einkum var­andi form kj÷rse­ilsins, en ger­ hans gat skipt miklu vi­ talningu me­ rafrŠnni a­fer­.

Um 1. ═ tilefni af kŠru ŮorgrÝms S. ŮorgrÝmssonar um a­ kj÷rse­lar hafi veri­ au­kenndir me­ strikamerki ß bakhli­ tekur landskj÷rstjˇrn fram a­ heimild til ■ess a­ au­kenna kj÷rse­il me­ strikamerki komi fram Ý 2. mgr. 10. gr. laga nr. 90/2010. ═ lokamßlsli­ segi svo um au­kenningu se­ilsins: ä┴ bakhli­ kj÷rse­ils komi au­kennistßkn se­ilsins.ô ┴kvŠ­i­ sÚ afdrßttarlaust um ■a­ a­ ß bakhli­ kj÷rse­ils skyldi vera au­kennistßkn. Ein meginforsenda rafrŠnnar talningar sÚ a­ kj÷rse­ill hafi sÚrstakt au­kennistßkn e­a merkingu. SlÝkt au­kenni sÚ bundi­ vi­ se­ilinn sjßlfan og ver­i ekki raki­ til kjˇsanda. Komi ■etta me­al annars fram Ý skřringum vi­ ßkvŠ­i­ Ý frumvarpi ■vÝ sem var­ a­ l÷gum nr. 120/2010. Tilviljun ein rß­i ■vÝ hva­a kjˇsandi fßi hva­a se­il, ■egar hann gefi sig fram ß kj÷rfundi. Au­kenni se­ilsins e­a strikamerki­ sÚ ekki skrß­ vi­ afhendingu hans. Ůß sÚu strikamerkin ■ess e­lis a­ nŠr ˙tiloka­ eigi a­ vera a­ lesa ■au um lei­ og se­illinn sÚ afhentur auk ■ess sem hann sÚ a­ lokum settur Ý kj÷rkassa me­ ÷­rum kj÷rse­lum. Strikamerki­ geri ■a­ a­ verkum:

(a) a­ m÷gulegt sÚ a­ sta­reyna a­ ekki sÚu a­rir se­lar Ý umfer­ en ■eir sem dˇmsmßlarß­uneyti­ lÚt prenta fyrir kosningarnar.

(b) a­ vi­ talninguna sjßlfa sÚ unnt a­ kalla fram mynd af se­linum, t.d. vi­ afstemningu, vi­ fŠrslu umframatkvŠ­a og atkvŠ­a sem ekki hafa nřst vi­ 1. val kjˇsanda.

(c) Loks hafi strikamerki­ ■ann tilgang a­ gera ■a­ m÷gulegt a­ finna kj÷rse­il sem ßgreiningur kann a­ vera um og a­ ganga ˙r skugga um a­ ekki sÚu vankantar ß hinni rafrŠnu talningu. ═ ■vÝ sambandi ver­i a­ vera unnt a­ bera saman mynd af kj÷rse­linum sem tekin sÚ af honum me­ sk÷nnun og bera hana saman vi­ sjßlfan kj÷rse­ilinn.

Tilgangur strikamerkingarinnar sÚ eing÷ngu Ý ■ßgu ÷ryggis vi­ framkvŠmd kosninganna. Ůß er ■vÝ hafna­ a­ l÷g nr. 77/2000 um persˇnuvernd og me­fer­ persˇnuupplřsinga eigi hÚr vi­. Eins og lřst er hÚr a­ ofan bygg­ist au­kennismerking kj÷rse­ils ß skřrri lagaheimild, ■ar sem til grundvallar lßgu mßlefnaleg sjˇnarmi­. Auk ■ess ver­ur ekki sÚ­ a­ au­kenning kj÷rse­ils me­ ■eim hŠtti sem hÚr hefur veri­ lřst feli Ý sÚr s÷fnun persˇnuupplřsinga. Landskj÷rstjˇrn lÝtur svo ß a­ um var­veislu og f÷rgun kj÷rgagna eigi a­ fylgja 104. gr. laga um kosningar til Al■ingis.

═ greinarger­ dˇmsmßla- og mannrÚttindarß­uneytisins 22. desember 2010 eru sett fram um ■etta s÷mu sjˇnarmi­ og fram komu hjß landskj÷rstjˇrn.á Ůar er einnig teki­ fram a­ landskj÷rstjˇrn hafi gert athuganir ß framkvŠmd rafrŠnnar talningar, einkum ß Englandi, Skotlandi og ═rlandi, og ■ar hafi komi­ fram a­ ■a­ sÚ forsenda rafrŠnnar talningar a­ kj÷rse­illinn hafi sÚrstakt tßkn. SlÝkt au­kenni sÚ bundi­ vi­ se­ilinn sjßlfan og sÚ ekki rekjanlegt til kjˇsanda.

═ brÚfi landskj÷rstjˇrnar til HŠstarÚttar 10. jan˙ar 2011 er teki­ fram a­ nau­synlegt hafi veri­ tali­ vi­ talningu atkvŠ­a og uppgj÷r kosninga a­ unnt vŠri a­ ■ekkja hvern og einn kj÷rse­il ß einkvŠman hßtt en me­ ■vÝ hafi veri­ unnt a­ koma Ý veg fyrir tvÝtalningu, og tryggja a­ se­lar sem nota­ir hafi veri­ Ý forprˇfun ß talningakerfinu birtust ekki Ý hinni raunveruleg atkvŠ­atalningu. Ůß kemur fram a­ landskj÷rstjˇrn ■ekki engin dŠmi ■ess a­ safna­ hafi veri­ Ý eina skrß upplřsingum um n÷fn kjˇsenda og au­kennisn˙mer kj÷rse­ils, enda stŠ­ist slÝkt ekki l÷g. Hinni einkvŠmu n˙merar÷­ hafi eing÷ngu veri­ Štla­ a­ tryggja ÷ryggi vi­ framkvŠmd kosninganna.

═ brÚfi innanrÝkisrß­uneytis til HŠstarÚttar 10. jan˙ar 2011 segir a­ au­kennistßkni­ ß se­linum hafi veri­ svokalla­ strikamerki en ■a­ sÚ samansett ˙r d÷kkum strikum og ljˇsum bilum sem tßkni ■ß talnar÷­ sem fram komiá ne­an vi­ strikin. Ůannig hafi ekki veri­ um tvenns konar merkingar ß se­linum a­ rŠ­a, ■.e. annars vegar strikamerki og hins vegar n˙merar÷­, heldur sÚ um a­ rŠ­a eitt au­kennistßkn samansett ˙r strikum og talnar÷­, ■ar sem strikin sÚu myndrŠn framsetning talnara­arinnar undir strikunum.

═ brÚfi formanns landskj÷rstjˇrnar til HŠstarÚttar 13. jan˙ar 2011 kom fram a­ til ■ess a­ fyrirbyggja misskilning vŠri ßrÚtta­ a­ talnar÷­ kj÷rse­lis geymdi jafnframt ra­n˙mer hans. Einnig yr­i rß­i­ a­ n˙mer kj÷rse­la vŠri Ý hlaupandi samfelldri r÷­. Me­fylgjandi brÚfi landskj÷rstjˇrnar til HŠstarÚttar 17. jan˙ar 2011 var t÷lvupˇstur frß starfsmanni verktakans sem a­sto­a­i landskj÷rstjˇrn vi­ talningu atkvŠ­a til ritara landskj÷rstjˇrnar en t÷lvupˇsturinn var sendur 13. jan˙ar 2011. ═ t÷lvupˇstinum kom fram a­ kj÷rse­larnir hafi allir veri­ n˙mera­ir me­ einkvŠmu n˙meri, ■.e. hvert n˙mer kemur a­eins fyrir einu sinni. Hafi n˙mer se­lanna byrja­ ß 100001 og enda­ ß 378000.

═ brÚfi landskj÷rstjˇrnar til HŠstarÚttar 17. jan˙ar 2011 kemur fram a­ ■a­ sÚ mat landskj÷rstjˇrnar a­ Ý ■eim kosningum sem fram fˇru 27. nˇvember 2010 hafi veri­ ˙tiloka­ a­ rekja hvernig einstakir kjˇsendur v÷r­u atkvŠ­i sÝnu. A­ mati landskj÷rstjˇrnar sÚ eing÷ngu til sta­ar frŠ­ilegur m÷guleiki sem sÚ hß­ur svo m÷rgum og marghßttu­um skilyr­um a­ hann teljist ekki sennilegur. SÚ ■ß einkum haft Ý huga skipulag kosninga ß kj÷rfundi og ■Šr ÷ryggisrß­stafanir sem gŠtt hafi veri­ vi­ talninguna og eftir a­ henni lauk.

Beri ■ar Ý fyrsta lagi a­ nefna a­ ekki hafi veri­ haldin skrß yfir ■ß kj÷rse­la sem sendir hafi veri­ sveitarfÚl÷gum og ■ß ekki heldur hvernig ■eim hafi veri­ deilt ß einstakar kj÷rdeildir ■egar um slÝkt hafi veri­ a­ rŠ­a. A­ mati landskj÷rstjˇrnar sÚ ■vÝ a­ ■essu leyti ˙tiloka­ a­ rekja megi kj÷rse­il e­a kj÷rse­la til einstakra kj÷rdeilda.

═ ÷­ru lagi afhenti starfsfˇlk kj÷rstjˇrna kjˇsendum kj÷rse­la ■egar ■eir gßfu sig fram ß kj÷rfundi. Tilviljun ein hafi rß­i­ ■vÝ hva­a kj÷rse­ill var afhentur hverjum kjˇsanda. Landskj÷rstjˇrn sÚ ekki kunnugt um a­ Ý einst÷kum kj÷rdeildum hafi veri­ haldnar skrßr e­a listar um a­ tilteknir kj÷rse­lar hafi veri­ afhentir tilteknum kjˇsendum. Enda yr­i slÝk hßttsemi kj÷rstjˇrnarmanns a­ ÷llum lÝkindum talin refsiver­ samkvŠmt 124. gr. e­a 126. gr. laga nr. 24/2000, sbr. 2. mgr. 15. gr. laga nr. 90/2010. A­ mati landskj÷rstjˇrnar hafi engar s÷nnur veri­ fŠr­ar ß ■ß sta­hŠfingu ŮorgrÝms S. ŮorgrÝmssonar frß 3. jan˙ar sl. a­ haldnir hafi veri­ sÚrstakir listar yfir kjˇsendur.

═ ■ri­ja lagi megi hugsa sÚr ■ann m÷guleika a­ a­rir ß kj÷rfundi hef­u geta sÚ­ au­kennisn˙mer kj÷rse­ils annars kjˇsanda. Einnig sÚ sß m÷guleiki hugsanlegur a­ kjˇsandi sjßlfur hafi skrß­ hjß sÚr ra­n˙mer ■ess kj÷rse­ils sem hann fÚkk afhentan. RÚtt sÚ a­ undirstrika a­ Ý ■vÝ sambandi gildi einu hvort au­kennistßkn se­ils hafi jafnframt fali­ Ý sÚr ra­n˙mer hans e­a annars konar au­kennistßkn e­a n˙mer. A­ mati landskj÷rstjˇrnar hef­i ekki veri­ unnt a­ skrß ni­ur au­kenni e­a ra­t÷lu kj÷rse­ils me­ ÷­rum hŠtti en hÚr greinir.

Til ■ess a­ unnt sÚ a­ halda ■vÝ fram a­ leynd kosninganna hafi veri­ rofin ver­i einhver a­ hafa b˙i­ yfir upplřsingum um au­kennisn˙mer kj÷rse­ils tiltekins kjˇsanda, hafa ßtt m÷guleika annars vegar ß ■vÝ a­ komast Ý gagnagrunn landskj÷rstjˇrnar um kosningarnar, ß me­an ß talningu stˇ­ e­a a­ ■eim loknum e­a komast Ý kj÷rg÷gnin sjßlf. Til vi­bˇtar ■essu hef­i sß hinn sami ■urft a­ hafa ■ekkingu ß ger­ strikamerkisins, geta tengt au­kennisn˙mer se­ilsins vi­ tiltekinn einstakling og hafa tiltekna lßgmarks ■ekkingu ß uppbyggingu og notkun gagnagrunna, ■. ß m ■ess sem nota­ur var Ý ■essu tilviki.

Um 2. ═ tilefni af kŠru ŮorgrÝms S. ŮorgrÝmssonar um a­ kjˇsendur hafi veri­ sviptir rÚtti til a­ kjˇsa Ý annarri kj÷rdeild tekur landskj÷rstjˇrn fram Ý greinarger­ sinni 22. desember 2010 a­ afsal kosningarÚttar Ý kj÷rdeild ■ar sem kjˇsandi sÚ ß kj÷rskrß og ˇsk um a­ fß a­ kjˇsa Ý annarri kj÷rdeild innan sama kj÷rdŠmis, skuli ger­ ß sÚrst÷ku ey­ubla­i til ■eirrar kj÷rstjˇrnar ■ar sem kjˇsandi ˇskar eftir ■vÝ a­ fß a­ neyta kosningarÚttar sÝns, sbr. 2. t÷lul. 1. mgr. 80. gr. laga nr. 24/2000 og 2. mgr. 80. gr. s÷mu laga. ┴ vegum landskj÷rstjˇrnar hafi ekki veri­ fjalla­ um e­a gefin fyrirmŠli til kj÷rstjˇrna um synjun ß afsali kosningarÚttar kjˇsenda samkvŠmt nefndri lagaheimild. Ůß sÚ landskj÷rstjˇrn ekki heldur kunnugt um a­ kjˇsendum hafi veri­ synja­ um sta­festingu ß afsali kosningarÚttar Ý kj÷rdeild sinni og a­ fß a­ neyta atkvŠ­isrÚttar sÝns Ý annarri kj÷rdeild. Landskj÷rstjˇrn hafi ekki haft afskipti af mßlum ■ar sem kjˇsendur hafi ˇska­ eftir ■vÝ a­ fß a­ kjˇsa Ý annarri kj÷rdeild en ■eir sÚu ß kj÷rskrß.

═ greinarger­ dˇmsmßla- og mannrÚttindarß­uneytisins 22. desember 2010 er teki­ fram a­ ein breytinganna, sem ger­ar voru ß l÷gunum um stjˇrnlaga■ing me­ l÷gum nr. 120/2010, hafi veri­ a­ rß­herra var heimila­ a­ vÝkja frß ßkvŠ­um laganna um rafrŠna kj÷rskrß ef ekki reyndist unnt a­ beita ■eim ßkvŠ­um sbr. 15. gr. a. Um ger­ kj÷rskrßr vegna atkvŠ­agrei­slunnar ß kj÷rfundi fŠri skv. 2. mgr. 5. gr. laganna um stjˇrnlaga■ing og VI. kafla laganna um kosningar til Al■ingis eftir ■vÝ sem vi­ gŠti ßtt. M÷rk kj÷rdŠma, kj÷rsta­a og kj÷rdeilda skyldu vera hin s÷mu og Ý sÝ­ustu Al■ingiskosningum. Me­ auglřsingu Ý L÷gbirtingabla­inu ■ann 23. september 2010 tilkynnti rß­herra a­ ekki yr­i notast vi­ rafrŠna kj÷rskrß vi­ kosningarnar. Af ■vÝ leiddi a­ landi­ hafi ekki veri­ eitt kj÷rdŠmi heldur voru m÷rk kj÷rdŠma, kj÷rsta­ir og kj÷rdeildir hin s÷mu og Ý sÝ­ustu Al■ingiskosningum. SamkvŠmt 2. t÷lul. 2. mgr. 80. gr. laganna um kosningar til Al■ingis skyldi afsal kosningarÚttar Ý kj÷rdeild ■ar sem kjˇsandi var ß kj÷rskrß og ˇsk um a­ fß a­ kjˇsa Ý annarri kj÷rdeild innan sama kj÷rdŠmis ger­ ß sÚrst÷ku ey­ubla­i og skila­ til ■eirrar kj÷rstjˇrnar ■ar sem kjˇsandi ˇska­i eftir ■vÝ a­ fß a­ neyta kosningarÚttar sÝns. Engin fyrirmŠli um a­ ■essi rÚttur vŠri ekki til sta­ar hafi veri­ gefin af hßlfu rß­uneytisins vi­ kosningarnar til stjˇrnlaga■ings.

Um 3. Vegna kŠru ŮorgrÝms S. ŮorgrÝmssonar og Ë­ins Sig■ˇrssonar um a­ kosningarnar hafi ekki veri­ leynilegar ■ar sem hef­bundnir kj÷rklefar hafi ekki veri­ nota­ir vi­ kosningarnar, heldur hafi hver kjˇsandi greitt atkvŠ­i Ý opnu rřmi ßsamt ÷­rum kjˇsendum vi­ bor­ sem ß voru 60 sm hß pappaskilr˙m, sem sett voru ß ■rjßr hli­ar bor­s til a­ skilja a­ kjˇsendur, tekur landskj÷rstjˇrn fram:á A­ svo miklu leyti sem landskj÷rstjˇrn sÚ m÷gulegt a­ tjß sig um ■ennan li­ kŠrunnar sÚ ■a­ mat hennar a­ athugasemdir kŠranda l˙ti ekki a­ ■vÝ a­ kjˇsandi hafi ekki geta­ kosi­ Ý einr˙mi heldur hinu a­ a­rir ß kj÷rfundi gŠtu hafa sÚ­ ß kj÷rse­ilinn hef­u ■eirá äkÝktô ß hann og ■ar me­ hafi skilyr­i um leynd ekki veri­ uppfyllt. HÚr er ■vÝ ekki vÝsa­ til almenns ßgalla vi­ framkvŠmd kosningar heldur fremur til ■ess a­ unnt hef­i veri­ a­ sjß ß kj÷rse­il kjˇsanda, ef vilji hef­i sta­i­ til ■ess. KŠra af ■essum toga geti ■vÝ a­ mati landskj÷rstjˇrnar a­eins komi­ til ßlita a­ kŠrandi hafi upplřsingar um a­ slÝkir ßgallar hafi veri­ ß kosningu ß einst÷kum kj÷rsta­. SamkvŠmt 68. gr. laga um kosningar til Al■ingis ßkve­i sveitarstjˇrn kj÷rsta­ fyrir hverja kj÷rdeild. L÷g um kosningar til stjˇrnlaga■ings geri ekki rß­ fyrir ■vÝ a­ landskj÷rstjˇrn hafi afskipti af skipulagi kj÷rsta­ar. Landskj÷rstjˇrn hafi ■vÝ ekki teki­ ßkv÷r­un um ˙tlit kj÷rklefa e­a komi­ a­ rß­leggingum til sveitarstjˇrna Ý ■vÝ sambandi. Vegna ■ess a­ persˇnukj÷r til stjˇrnlaga■ings sÚ Ý e­li sÝnu ˇlÝkt kj÷ri af frambo­slistum vi­ kosningar til Al■ingis og ljˇst a­ mikill fj÷ldi einstaklinga geti veri­ Ý kj÷ri svo sem raunin hafi or­i­, hafi landskj÷rstjˇrn vi­ undirb˙ning kosningarinnar leita­ til sÚrfrŠ­ings Ý bi­ra­afrŠ­um vi­ Hßskˇla ═slands um undirb˙ning ߊtlana, hvernig skipuleggja mŠtti kj÷rfund me­ hli­sjˇn af m÷gulegum fj÷lda frambjˇ­enda og hve langan tÝma ■a­ myndi taka a­ fylla ˙t kj÷rse­ilinn. Ni­urst÷­ur ■eirra athugana voru lag­ar fyrir dˇmsmßla- og mannrÚttindarß­uneyti­ sem mi­la­i ■eim ßfram til sveitarfÚlaga. Landskj÷rstjˇrn hafi ekki komi­ frekar a­ ■essum ■Štti mßlsins.

Hva­ vi­komi 1. mßlsli­ 1. mgr. 69. gr. sÚ ljˇst a­ skipulag kj÷rsta­a hafi ˇhjßkvŠmilega hloti­ a­ taka mi­ af ■eim sÚrst÷ku a­stŠ­um sem uppi voru ■egar ljˇst var­, 1. nˇvember sl., a­ 522 frambjˇ­endur vŠru Ý frambo­i til stjˇrnlaga■ings, en ■ß hafi a­eins veri­ 26 dagar til kj÷rdags. Vi­ skipulagningu kj÷rsta­a hafi stjˇrnv÷ldum veri­ t÷luver­ur vandi ß h÷ndum ■egar Ý ljˇs hafi komi­ a­ kosningarath÷fnin gŠti teki­ umtalsvert lengri tÝma, en kjˇsendur gßtu ra­a­ allt a­ 25 frambjˇ­endum ß kj÷rse­ilinn me­ ■vÝ a­ rita allt a­ 100 t÷lustafi Ý ■ar til ger­a valreiti ß se­linum. Ůß ■urftu kj÷rklefar a­ taka mi­ af ■vÝ a­ frambjˇ­endur gßtu haft me­ sÚr kynningarse­il Ý kj÷rklefann og gßtu umrita­ hann ß kj÷rse­ilinn og a­ Ý kj÷rklefanum skyldi vera listi yfir frambjˇ­endur, sbr. lokamßlsli­i 2. mgr. 9. gr. og 2. mgr. 11. gr. laga um stjˇrnlaga■ing. Gera hef­i ■urft rß­ fyrir hŠfilegu plßssi til ■ess a­ geta fyllt ˙t kj÷rse­ilinn. Ůß var einnig til ■ess a­ lÝta a­ ■egar teki­ var mi­ af hef­bundinni ■ßttt÷ku Ý kosningum hÚr ß landi hef­i ekki veri­ hŠtt ß anna­ en a­ fj÷lga kj÷rklefum umtalsvert.

┴kvŠ­i laga nr. 24/2000 geymi ekki lřsingu ß ■vÝ ˙r hva­a efni e­a hvernig kj÷rklefi skuli a­ ÷­ru leyti ger­ur. Telja ver­i nokku­ ljˇst a­ krafan um älÝti­ bor­ô taki mi­ af ˙tliti kj÷rse­ils Ý kosningum til Al■ingis og hafi ■vÝ ekki ßtt vi­ eins og ß­ur segi. Landskj÷rstjˇrn ßrÚtta­i a­ henni vŠri ekki kunnugt um a­ Ý framhaldi af ■eirri frÚtt Ý RÝkissjˇnvarpinu 4. nˇvember sl., sem vÝsa­ vŠri til Ý kŠru, a­ ß kj÷rfundi e­a vi­ framkvŠmd atkvŠ­agrei­slu utan kj÷rfundar 10.-26. nˇvember sl. hef­u komi­ fram athugasemdir vi­ rß­gert fyrirkomulag kj÷rklefans. Ůß vŠri landskj÷rstjˇrn ekki heldur kunnugt um a­ fram hef­u komi­ kvartanir ˙t af ■vÝ a­ einstakir kjˇsendur hef­u ekki geta­ fyllt ˙t kj÷rse­ilinn Ý einr˙mi e­a a­ a­rir ß kj÷rfundi hef­u haft uppi tilbur­i vi­ a­ kÝkja ß kj÷rse­il ■eirra.

Landskj÷rstjˇrn tˇk fram a­ ■a­ vŠru nřmŠli samkvŠmt l÷gum um stjˇrnlaga■ing a­ kjˇsendur mŠttu hafa me­ sÚr Ý kj÷rklefa kynningarse­il, sbr. ni­urlag 2. mgr. 9. gr. laga nr. 90/2010, en slÝk framkvŠmd vŠri ekki leyf­ vi­ Al■ingiskosningar. ┴kvŠ­i laga um kosningar til Al■ingis vŠru sni­in a­ sjˇnarmi­um sem var­a kosningaleyndina sem tŠkju me­al annars mi­ af hef­bundinni framsetningu kj÷rse­la ■ar sem sß sem sŠi ß kj÷rse­ilinn Štti au­velt me­ a­ ßtta sig ß hvernig atkvŠ­i hef­i veri­ vari­. Heimild laga um stjˇrnlaga■ing til a­ hafa me­ sÚr Ý kj÷rklefann kynningarse­il tŠki ß hinn bˇginn mi­ af ■eirri sta­reynd a­ sß sem sŠi Ý fljˇtu brag­i ß kj÷rse­il kjˇsanda sem greitt hef­i atkvŠ­i Ý kosningum til stjˇrnlaga■ings hef­i mj÷g takmarka­a m÷guleika ß a­ ßtta sig ß hvernig kjˇsandi hef­i vari­ atkvŠ­i sÝnu. Ůessi sjˇnarmi­ hlytu a­ hafa verulega ■ř­ingu vi­ mat ß ■vÝ a­ hva­a marki ßkvŠ­um laga um kosningar til Al■ingis yr­i beitt um kosningar til stjˇrnlaga■ings.

Loks ßrÚtta­i landskj÷rstjˇrn a­ starfsmenn kj÷rstjˇrna ß hverjum sta­ hef­u haldi­ uppi eftirliti me­ ■vÝ a­ kosningarath÷fnin fŠri fram Ý samrŠmi vi­ gildandi reglur. VŠri ekkert fram komi­ sem ger­i lÝklegt a­ kosningin a­ ■vÝ leyti sem hÚr um rŠ­ir hef­i ekki veri­ leynileg.

═ greinarger­ dˇmsmßla- og mannrÚttindarß­uneytisins 22. desember 2010 tekur rß­uneyti­ fram a­ Ý lokamßlsli­ 4. gr. laganna um stjˇrnlaga■ing sÚ kve­i­ ß um a­ kosning til stjˇrnlaga■ings skuli vera leynileg. Vi­ framkvŠmd kosninganna af hßlfu rß­uneytisins hafi ßvallt veri­ lagt til grundvallar a­ ■etta ßkvŠ­i laganna vŠri virt. Rß­uneyti­ bendir ß a­ kosning til stjˇrnlaga■ings hafi um margt veri­ ˇlÝk kosningum til Al■ingis. Megi ■ar nefna a­ ßkve­i­ hafi veri­ a­ lßta fara fram rafrŠna talningu ß atkvŠ­um og a­ Ý sta­ ■ess a­ kjˇsendur merktu vi­ n÷fn frambjˇ­enda e­a listabˇkstaf eins og tÝ­kist Ý kosningum til Al■ingis skyldi kjˇsandi rita fj÷gurra t÷lustafa au­kennist÷lu frambjˇ­anda vi­ 1., 2. og allt upp Ý 25. val sitt. Kj÷rse­ill hafi veri­ frßbrug­inn ■vÝ sem venja sÚ til vi­ kosningar til Al■ingis og fram hafi fari­ val ß milli 522 frambjˇ­enda en ekki stjˇrnmßlaflokka. Allt ■etta hafi kalla­ ß a­ ßkvŠ­um laganna um kosningar til Al■ingis yr­i vi­ framkvŠmd kosninganna til stjˇrnlaga■ings ekki beitt fortakslaust heldur einungis eftir ■vÝ sem ■au Šttu vi­ eins og teki­ sÚ fram Ý 1. mgr. 11. gr. laganna um stjˇrnlaga■ing. Me­ l÷gum nr. 120/2010 hafi l÷gunum um stjˇrnlaga■ing veri­ breytt Ý ■ß veru a­ kjˇsendur skyldu grei­a atkvŠ­i me­ ■vÝ a­ rita fj÷gurra stafa au­kennist÷lu frambjˇ­enda ß kj÷rse­ilinn. Vi­ ■essa breytingu hafi veri­ ljˇst a­ ■a­ gŠti teki­ kjˇsanda langan tÝma a­ fylla ˙t kj÷rse­ilinn sÚrstaklega ef hann nřtti rÚtt sinn til a­ velja 25 frambjˇ­endur. GŠtu ■ß myndast langar bi­ra­ir vi­ kj÷rsta­i sem hugsanlega myndu fŠla frß kjˇsendur og aftra ■eim frß ■vÝ a­ nřta kosningarÚtt sinn. A­ tilhlutan rß­uneytisins og landskj÷rstjˇrnar hafi veri­ ger­ar mŠlingar ß ■vÝ hversu marga kj÷rklefa ■yrfti mi­a­ vi­ fj÷lda kjˇsenda ß kj÷rskrß og lengd ■ess tÝma sem rß­gert vŠri a­ kjˇsandi dveldi Ý kj÷rklefa sbr. me­fylgjandi yfirlit. Voru upplřsingar ■ar a­ l˙tandi sendar ÷llum sveitarfÚl÷gum til upplřsinga. ═ ljˇs hafi komi­ a­ ß kj÷rsta­ ■yrfti fleiri kj÷rklefa en almennt vŠri ■÷rf ß Ý kosningum til Al■ingis. Af ■essu leiddi enn fremur a­ kjˇsendur hafi ■urft a­ geta sest ni­ur ß me­an ■eir fylltu ˙t kj÷rse­ilinn en gŠtu ekki sta­i­ vi­ lÝti­ bor­ eins og venja sÚ. Auk ■ess skyldi Ý samrŠmi vi­ 2. mgr. 11. gr. laga um stjˇrnlaga■ing vera Ý kj÷rklefa listi yfir frambjˇ­endur og au­kennist÷lur ■eirra. Vegna fj÷lda frambjˇ­enda, sem eins og ß­ur hefur komi­ fram voru 522, hafi umrŠddur listi veri­ stˇr e­a 60 x 60 sm. Hafi rß­uneyti­ teki­ a­ sÚr a­ lßta sko­a hvort unnt vŠri a­ hanna nřja ˙tgßfu af kj÷rklefa sem mŠtti ■eim ■÷rfum sem kosningarnar til stjˇrnlaga■ings hafi kalla­ ß. Hafi ß vegum rß­uneytisins veri­ ger­ teikning af skilr˙mum me­ hli­arstŠr­ir ä52 sm x 54 sm og 60 smô hß sem setja mŠtti ß skˇlabor­ sem vŠri 64 x 64 sm sem kjˇsandi gŠti seti­ vi­ og fyllt ˙t kj÷rse­ilinn. Hafi teikning a­ slÝkum kj÷rklefa sem nota mŠtti vi­ stjˇrnlaga■ingskosningarnar veri­ send til allra sveitarfÚlaga, sbr. me­fylgjandi skjal. Hafi ■a­ veri­ mat rß­uneytisins a­ Ý slÝkum kj÷rklefa vŠri kjˇsanda gert kleift a­ kjˇsa einn og ˇtrufla­ur og ßn ■ess a­ a­rir gŠtu fylgst me­ ■vÝ hvernig hann kysi. Ůß hafi bori­ a­ lÝta til ■ess a­ Ý 69. gr. laga um kosningar til Al■ingis sÚ ekki a­ finna lřsingu ß ■vÝ hvernig kj÷rklefi skuli vera ˙tb˙inn a­ ÷­ru leyti en ■vÝ a­ ■ar megi grei­a atkvŠ­i ßn ■ess a­ a­rir geti sÚ­ hvernig kjˇsandi křs og a­ ■ar sÚ lÝti­ bor­ sem skrifa megi vi­. Telji rß­uneyti­ a­ s˙ tegund kj÷rklefa sem notu­ var vi­ kosningarnar til stjˇrnlaga■ings hafi uppfyllt skilyr­i 69. gr. laga um kosningar til Al■ingis a­ svo miklu leyti sem greinin ßtti vi­. Rß­uneyti­ veki athygli ß ■vÝ a­ engin kv÷rtun hafi komi­ fram, me­an ß kosningunni stˇ­, um a­ kjˇsandi gŠti ekki neytt kosningarÚttar sÝns me­ leynilegum hŠtti.

═ brÚfi landskj÷rstjˇrnar til HŠstarÚttar 10. jan˙ar 2011 er teki­ fram a­ vi­ undirb˙ning og skipulagningu kosninganna hafi veri­ ˇhjßkvŠmilegt a­ gera rß­stafanir sem hafi veri­ til ■ess fallnar a­ mŠta ■eirri ˇvŠntu st÷­u sem upphafi veri­ komin ■egar Ý ljˇs hafi komi­ a­ 522 einstaklingar vŠru Ý frambo­i og stutt til kosninga. Hafi veri­ ß ■vÝ byggt a­ kosninga■ßtttaka yr­i sambŠrileg vi­ ■a­ sem almennt ■ekktist Ý kosningum hÚr ß landi. hafi ■annig veri­ leitast vi­ a­ kosningaath÷fnin gŠti gengi­ eins grei­lega fyrir sig og unnt vŠri a­ gŠttri kr÷fu 4. gr. laga um stjˇrnlaga■ing um leynilegar kosningar.

Um 4. Vegna kŠru ŮorgrÝms S. ŮorgrÝmssonar og Ë­ins Sig■ˇrssonar a­ kjˇsendum hafi veri­ banna­ a­ brjˇta kj÷rse­ilinn saman eftir a­ hann haf­i veri­ ˙tfylltur tekur landskj÷rstjˇrn fram Ý greinarger­ sinni 22. desember 2010 a­ ßkvŠ­i 10. gr. laga nr. 90/2010 geymi sÚrst÷k ßkvŠ­i um ger­ og prentun kj÷rse­la. VÝki ■au ßkvŠ­i til hli­ar fyrirmŠlum XI. kafla laga um kosningar til Al■ingis, ■ar sem fjalla­ sÚ um ger­ kj÷rse­ils Ý almennum kosningum til Al■ingis. Af ■essu lei­i a­ ekki hafi veri­ haft sÚrstakt brot Ý se­linum e­a hann brotinn saman eins og mŠlt sÚ fyrir um Ý 53. gr. laga um kosningar til Al■ingis en ■au ßkvŠ­i hafi ekki ßtt vi­ eins og ß­ur segi. ═ skřringum vi­ 2. gr. frumvarps ■ess sem var­ a­ l÷gum nr. 120/2010 og breytti 2. mgr. 10. gr. laga um stjˇrnlaga■ing var vi­ ■a­ mi­a­ a­ kj÷rse­illinn yr­i ß A-4 bla­i. Ekki hafi veri­ gert rß­ fyrir ■vÝ a­ hann yr­i samanbrotinn lÝkt og Ý kosningum til Al■ingis. ┴kvŠ­i 85. gr. laga um kosningar til Al■ingis geri rß­ fyrir ■vÝ a­ ■egar kjˇsandi hafi loki­ kosningaath÷fninni brjˇti hann se­ilinn Ý äsama brot og hann var Ý ■egar hann tˇk vi­ honumô. Hins vegar sÚ Ý 2. mgr. 10. gr. laga um stjˇrnlaga■ing ekki gert rß­ fyrir ■vÝ a­ kjˇsandi fßi se­ilinn samanbrotinn Ý hendur. Bar kjˇsanda a­ koma se­linum ■annig Ý atkvŠ­akassann ßn ■ess a­ hann lÚti sjß ß hann, sbr. enn fremur 87. gr. laga um kosningar til Al■ingis.

Ljˇst sÚ samkvŠmt framans÷g­u a­ krafan um samanbrotinn se­il taki mi­ af ■vÝ a­ um sÚ a­ rŠ­a kosningar til Al■ingis ■ar sem kosningaath÷fnin felist Ý ■vÝ a­ merkja X vi­ tiltekin stjˇrnmßlasamt÷k og setja se­ilinn samanbrotinn Ý sÚrstaka rauf ofan ß kj÷rkassanum. ═ kosningum til stjˇrnlaga■ings hafi kjˇsendur ßtt m÷guleika ß a­ velja frambjˇ­endur me­ ■vÝ a­ rita au­kennist÷lur ■eirra Ý allt a­ 25 vallÝnur. Me­ ■vÝ a­ ßkve­a vi­ ger­ hans a­ hafa ekki umrŠtt brot Ý se­linum og sn˙a bakhli­ hans upp, sbr. 2. mgr. 10. gr. laga um stjˇrnlaga■ing, hafi ßtt a­ vera tryggt a­ kosningin yr­i leynileg a­ ■essu leyti. Ůß ver­i a­ lÝta svo ß a­ me­ ß­ur nefndri rennu ß kj÷rkassanum hafi kjˇsanda veri­ gert kleift a­ koma kj÷rse­linum Ý kj÷rkassann ßn ■ess a­ eiga ß hŠttu a­ sřna hann.

═ greinarger­ dˇmsmßla- og mannrÚttindarß­uneytisins 22. desember 2010 er teki­ fram a­ Ý 10. gr. laga nr. 90/2010 vŠri ger­ grein fyrir ■vÝ hvernig kj÷rse­ill skyldi ger­ur. Um ger­ hans hafi ■vÝ gilt ßkvŠ­i laga nr. 90/2010 og eigi ßkvŠ­i laga um kosningar til Al■ingis ■ar sem fjalla­ er um ger­ kj÷rse­la ekki vi­. ═ 10. gr. laganna sÚ ekki gert rß­ fyrir a­ kj÷rse­ill sÚ brotinn saman eins og gert sÚ Ý 53. gr. laga nr. 24/2000. Ůannig hafi ■ß heldur ekki veri­ gert rß­ fyrir a­ kjˇsendur brytu se­ilinn saman eins og kve­i­ sÚ ß um Ý 85. gr. laga nr. 24/2000 heldur kŠmu honum Ý kj÷rkassann Ý ■vÝ formi sem ■eir fengu hann Ý hendur, ■.e. ˇsamanbrotinn. ═ 87. gr. s÷mu laga sÚ kve­i­ ß um a­ lßti kjˇsandi sjß hva­ ß se­li hans er ˇnřtist se­illinn og megi ekki leggja hann Ý atkvŠ­akassann. Kj÷rkassar ■eir sem nota­ir voru vi­ kosningarnar til stjˇrnlaga■ings hafi sÚrstaklega veri­ hanna­ir til a­ taka vi­ kj÷rse­lum eins og ■eim sem nota­ir voru Ý kosningunum til stjˇrnlaga■ings. Me­ ■vÝ a­ hafa sÚrstaka rennu framan ß kj÷rkassanum hafi kjˇsanda veri­ gert kleift a­ koma kj÷rse­linum Ý kj÷rkassann ˇsamanbrotnum ßn ■ess a­ sřna hann og hafi ■vÝ ekki veri­ broti­ gegn 87. gr. laga nr. 24/2000. Ůß telur rß­uneyti­ a­ s˙ a­fer­ sem vi­h÷f­ var vi­ kosningar til stjˇrnlaga■ings, um a­ kjˇsendur ritu­u au­kennist÷lur frambjˇ­enda ß kj÷rse­ilinn en ekki n÷fn ■eirra hafi enn frekar tryggt leynd kosninganna.

Um 5. ═ tilefni af kŠru ŮorgrÝms S. ŮorgrÝmssonar ■ess efnis a­ ■eir pappÝrskj÷rkassar sem nota­ir hafi veri­ Ý sta­ hef­bundinna kj÷rkassa hafi ekki uppfyllt skilyr­i 2. mgr. 69. gr. laga nr. 24/2000, sbr. 1. mgr. 11. gr. laga nr. 90/2010, bendir landskj÷rstjˇrn ß a­ umrŠddir kj÷rkassar hafi ekki veri­ ˙r pappa heldur ˙r sÚrst÷ku plastefni. Kassarnir hafi sÚrstaklega veri­ hanna­ir til ■ess a­ taka ß mˇti kj÷rse­lum og hafi veri­ nota­ir Ý kosningum annars sta­ar, m.a. Ý Skotlandi. ┴ hli­ hvers kj÷rkassa hafi veri­ sÚrst÷k rauf og vi­ hana fest sÚrst÷k renna til ■ess a­ taka ß mˇti kj÷rse­linum. Ůessi umb˙na­ur ßsamt sÚrst÷kum flipum hafi tryggt a­ ekki hafi veri­ hŠgt a­ nß kj÷rse­li ˙r kj÷rkassanum ßn ■ess a­ opna hann. Auk ■essa hafi starfsfˇlk ß vegum kj÷rstjˇrna haft sÚrstakt eftirlit me­ umgengni vi­ kj÷rkassa. A­ loknum kj÷rfundi hafi rennan veri­ tekin af kj÷rkassanum og ■ar til ger­ur flipi nota­ur til ■ess a­ lŠsa kassanum. Yfir flipann hafi sÝ­an veri­ sett sÚrstakt innsigli sem dˇmsmßla- og mannrÚttindarß­uneyti­ haf­i lßti­ ˙tb˙a, sbr. enn fremur fyrirmŠli 95. gr. laga um kosningar til Al■ingis a­ ■vÝ er var­ar frßgang kj÷rstjˇrnar ß kj÷rk÷ssum og ÷­rum kj÷rg÷gnum. Af hßlfu rß­uneytisins hafi veri­ ˙tb˙nar sÚrstakar lei­beiningar til kj÷rstjˇrna um samsetningu kj÷rkassa og hvernig ■eim skyldi lŠst. Ůa­ sÚ mat landskj÷rstjˇrnar a­ me­ framangreindum hŠtti hafi kj÷rkassar veri­ tryggilega loka­ir Ý skilningi 2. mgr. 69. gr. laga um kosningar til Al■ingis.

A­ loknum kj÷rfundi kl. 22 laugardaginn 27. nˇvember sl. hafi mˇttaka Landskj÷rstjˇrnar hafist áß kj÷rk÷ssum og kj÷rg÷gnum, sem sta­i­ hafi fram til morguns nŠsta dag. Haldin hafi veri­ sÚrst÷k skrß um sta­festingu ß mˇtt÷kunni. Af hßlfu landskj÷rstjˇrnar hafi ■ess ekki or­i­ vart a­ innsigli hafi veri­ rofin e­a a­ ßtt hafi veri­ vi­ kj÷rkassa. Ver­i ■vÝ ekki anna­ rß­i­ en a­ eftirlit me­ framkvŠmd kosninganna af hßlfu einstakra kj÷rstjˇrna hafi veri­ Ý samrŠmi vi­ l÷g. Ůessu til vi­bˇtar bendi uppgj÷r landskj÷rstjˇrnar ß kosningunum sem birt hafi veri­ ß vef landskj÷rstjˇrnar ekki til annars en a­ ni­urst÷­ur fj÷lda atkvŠ­ase­la Ý kassa hafi nßnast stemmt vi­ fj÷lda greiddra atkvŠ­a ß kj÷rfundi, en ■ar hafi skeika­ sex atkvŠ­um sem vanta­i.

═ greinarger­ dˇmsmßla- og mannrÚttindarß­uneytisins 22. desember 2010 er teki­ fram a­ Ý 1. mgr. 11. gr. laga nr. 90/2010 skuli beita l÷gum nr. 24/2000 um kj÷rdeildir, kj÷rsta­i og framkvŠmd atkvŠ­agrei­slunnar vi­ stjˇrnlaga■ing eftir ■vÝ sem vi­ ß. ═ 2. mgr. 69. gr. laga nr. 24/2000 komi fram a­ kj÷rkassi skuli vera hŠfilega stˇr og ■annig b˙inn a­ ekki sÚ unnt a­ nß kj÷rse­li ˙r honum ßn ■ess a­ opna hann og a­ unnt sÚ a­ lŠsa honum. Ůeir kj÷rkassar sem nota­ir hafi veri­ vi­ kosningar til stjˇrnlaga■ings hafi a­ mati rß­uneytisins uppfyllt ■essi skilyr­i. Kassarnir sÚu ˙r plastefni og sÚrstaklega hanna­ir til a­ taka ß mˇti kj÷rse­lum eins og ■eim sem nota­ir voru vi­ ■essar kosningar. Kassarnir hafi veri­ settir saman ß ßkve­inn hßtt sbr. me­fylgjandi lei­beiningar og hafi ■eim veri­ lŠst me­ sÚrst÷kum flipum. SÚrst÷k rauf og renna hafi veri­ ß hli­ kj÷rkassans ■ar sem gert hafi veri­ rß­ fyrir a­ kj÷rse­lar fŠru inn Ý hann. Ekki hafi veri­ unnt a­ nß ˙r kassanum kj÷rse­li Ý gegnum raufina nÚ ß annan hßtt ßn ■ess a­ losa kassann Ý sundur. Til ■ess a­ tryggja ÷ryggi kassanna og me­fer­ ■eirra frß ■vÝ a­ ■eir fŠru ˙r h÷ndum kj÷rstjˇrna sveitarfÚlaganna og ■ar til ■eir vŠru komnir Ý hendur landskj÷rstjˇrnar hafi kassarnir veri­ merktir, sÚrstakir ÷ryggislÝmmi­ar lÝmdir yfir raufina eftir a­ rennan haf­i veri­ fjarlŠg­ af ■eim, lÝmdir hafi veri­ vasar ß kj÷rkassana fyrir fylgise­il sem hafi veri­ ßrita­ur ■egar kassinn skipti um hendur til ßframhaldandi flutnings allt til ■ess er landskj÷rstjˇrn veitti honum mˇtt÷ku. EmbŠtti rÝkisl÷greglustjˇra hafi annast flutning kj÷rkassanna. ┴stŠ­a ■ess a­ fengin hafi veri­ nř ger­ kj÷rkassa hafi veri­ s˙ a­ kj÷rse­illinn hafi veri­ me­ ÷­ru sni­i en venjulega tÝ­kast og of stˇr til a­ komast Ý gegnum raufina ß venjulegum kj÷rk÷ssum. Tekin hafi veri­ ßkv÷r­un um a­ fram fŠri rafrŠn talning ß atkvŠ­um og hef­i landskj÷rstjˇrn sami­ vi­ fyrirtŠki­ Skyggni um a­ annast talningu og uppgj÷r kosninganna. Breskur undirverktaki Skyggnis, fyrirtŠki­ DRS, hef­i lagt til skanna til a­ skanna kj÷rse­lana, hugb˙na­ og a­ hluta mannafla til a­ annast talninguna. Ůß hef­i fyrirtŠki­ einnig ˙tvega­ ■ß kj÷rkassa sem nota­ir hafi veri­ vi­ kosninguna en ■eir hafi veri­ sÚrhanna­ir til a­ taka vi­ kj÷rse­lum eins og ■eim sem nota­ir hafi veri­ vi­ kosningar til stjˇrnlaga■ings eins og ß­ur hefur komi­ fram.

Um 6. Vegna kŠru Skafta Har­arsonar um a­ frambjˇ­endum hafi ekki veri­ heimila­ og gert kleift a­ hafa umbo­smann vi­staddan kosninguna sjßlfa svo og talningu atkvŠ­a tekur landskj÷rstjˇrn fram a­ Ý 2. mgr. 13. gr. laga nr. 90/2010 sÚ mŠlt svo fyrir a­ talning atkvŠ­a Ý kosningum til stjˇrnlaga■ings skuli fara fram fyrir opnum dyrum hjß landskj÷rstjˇrn. Ůetta ßkvŠ­i hafi teki­ breytingum Ý me­f÷rum ■ingsins frß hinni upphaflegu ˙tgßfu frumvarpsins ßn ■ess a­ finna megi skřringu ß ■eim breytingum sem ur­u ß ßkvŠ­inu. ┴kvŠ­i 2. mgr. 13. gr. eigi sÚr samsv÷run Ý 1. mgr. 98. gr. laga um kosningar til Al■ingis sem geri rß­ fyrir ■vÝ a­ talning atkvŠ­a skuli fara äfram fyrir opnum dyrum svo a­ kjˇsendum gefist kostur ß a­ vera vi­ eftir ■vÝ sem h˙sr˙m leyfir.ô ═ 2. mgr. 98. gr. sÚ fjalla­ um umbo­smenn lista. Af framangreindum breytingum ver­i helst rß­i­ a­ ßkvŠ­i 39. gr. laga um kosningar til Al■ingis Šttu hÚr ekki vi­. Ůess Ý sta­ skyldi talning fara fram fyrir opnum dyrum hjß landskj÷rstjˇrn. Hafi s˙ skipan ekki eing÷ngu teki­ til frambjˇ­enda og m÷gulegra umbo­smanna ■eirra heldur einnig til kjˇsenda. ═ kynningarbla­i dˇmsmßla- og mannrÚttindarß­uneytis, sem dreift hafi veri­ til allra heimila Ý landinu 16. nˇvember 2010 komi fram a­ talning atkvŠ­a fŠri fram Ý Laugardalsh÷ll Ý ReykjavÝk. Landskj÷rstjˇrn hafi birt ß vef sÝnum landskjor.is og ß vefnum kosning.is auglřsingu 21. nˇvember 2010 um talningu atkvŠ­a og mˇtt÷ku utankj÷rfundaratkvŠ­a, sbr. 1. mßlsl. 1. mgr. 13. gr. laga um stjˇrnlaga■ing. Fram komi Ý auglřsingunni a­ landskj÷rstjˇrn äkomi saman a­ loknum kj÷rfundi kl. 22 laugardaginn 27. nˇvember nk. til ■ess a­ opna atkvŠ­akassa og undirb˙a talningu atkvŠ­a Ý kosningum til stjˇrnlaga■ings, sem fram fara sama dag. AtkvŠ­in ver­a talin Ý Laugardalsh÷ll, Engjavegi 8 Ý ReykjavÝk, og hefst talningin kl. 9, sunnudaginn 28. nˇvember nk.ô Auglřsing sama efnis hafi birst enn fremur Ý Morgunbla­inu og FrÚttabla­inu 23. nˇvember 2010. Talningarsta­urinn hafi veri­ valinn me­ ■a­ fyrir augum a­ almenningur gŠti fylgst vel me­ framkvŠmd talningarinnar. Me­fylgjandi var uppdrßttur af talningarsta­num. Almenningur hafi hindrunarlaust geta gengi­ upp ß svalir me­fram talningarsalnum og fylgst me­ talningu inn um glugga auk ■ess sem hŠgt hafi veri­ a­ fylgjast me­ st÷rfum landskj÷rstjˇrnar og starfsfˇlks ß hennar vegum gegnum tvŠr stˇrar glerhur­ir. Ůannig hafi veri­ ger­ar vi­eigandi rß­stafanir, Ý samrŠmi vi­ ßkvŠ­i laga um stjˇrnlaga■ing, til a­ frambjˇ­endur gŠtu fylgst me­ framkvŠmd talningarinnar.

═ greinarger­ dˇmsmßla- og mannrÚttindarß­uneytisins 22. desember 2010 er teki­ fram a­ kosningar til stjˇrnlaga■ings hafi um margt veri­ frßbrug­nar kosningum til Al■ingis. Ůannig hafi ekki veri­ um kosningar milli frambo­slista a­ rŠ­a eins og gert sÚ rß­ fyrir Ý 39. gr. laga um kosningar til Al■ingis heldur hafi fari­ fram svokalla­ persˇnukj÷r ■ar sem kjˇsandi hafi geta­ vali­ ˙r hˇpi 522 einstaklinga sem bu­u sig fram. Rß­uneyti­ telur ■vÝ ljˇst a­ ßkvŠ­i 39. gr. laga um kosningar til Al■ingis hafi ekki ßtt vi­ um kosningar til stjˇrnlaga■ings. ═ l÷gum nr. 90/2010 sÚ heldur ekki gert rß­ fyrir ■vÝ a­ frambjˇ­endur tilnefni hver um sig umbo­smann e­a umbo­smenn vi­ kosningarnar. Ljˇst sÚ a­ erfitt hef­i veri­ a­ koma slÝku kerfi vi­ s÷kum fj÷lda frambjˇ­enda. Ef hver ■eirra hef­i tilnefnt tvo umbo­smenn hef­u umbo­smenn or­i­ 1044. Ůß bendir rß­uneyti­ ß a­ atkvŠ­i hafi veri­ talin ß einum sta­ og skv. 2. mgr. 13. gr. laga um stjˇrnlaga■ing hafi talning atkvŠ­a fari­ fram fyrir opnum dyrum hjß landskj÷rstjˇrn. ═ samrŠmi vi­ ßkvŠ­i laganna auglřsti landskj÷rstjˇrn ■ann 18. nˇvember sl. hvar og hvenŠr nefndin kŠmi saman til a­ opna kj÷rkassa og hefja talningu atkvŠ­a. Frambjˇ­endum hef­i ■vÝ gefist kostur ß a­ vera sjßlfir vi­staddir talningu atkvŠ­a.

═ brÚfi landskj÷rstjˇrnar til HŠstarÚttar 10. jan˙ar 2011 er teki­ fram a­ ekki hafi komi­ til ■ess a­ landskj÷rstjˇrn ■yrfti a­ taka formlega afst÷­u til bei­na frambjˇ­enda um a­ mega vera vi­staddir talninguna sjßlfa. Hef­u slÝkar ˇskir komi­ fram, er ljˇst a­ ■a­ hef­i veri­ verulegum vandkvŠ­um bundi­ a­ ver­a vi­ ■eim vegna takmarka­s h˙sr˙ms, vi­kvŠms tŠkjab˙na­ar og fj÷lda frambjˇ­enda. Hef­i slÝkt reynst ˇm÷gulegt ef gŠta hef­i ßtt jafnrŠ­is ■eirra 522 frambjˇ­enda.

═ munnlegum mßlflutningi var forma­ur landskj÷rstjˇrnar spur­ur um ■a­ hvort landskj÷rstj÷rn hef­i Ýhuga­ a­rar lei­ir sem framkvŠmanlegar ■ˇttu svo sem a­ bjˇ­a frambjˇ­endum a­ sameinast um ßkve­inn fj÷lda umbo­smanna e­a draga me­ slembi˙rtaki ■ß umbo­smenn sem framkvŠmanlegt var a­ hafa vi­stadda talningu. Fram kom a­ ■essir kostir hef­u ekki veri­ teknir til sÚrstakrar umfj÷llunar.

Um 7. ═ tilefni af kŠru Ë­ins Sig■ˇrssonar um a­ kj÷rbrÚf hafi veri­ gefin ˙t til fulltr˙a sem hafi ekki hloti­ tilskilinn atkvŠ­afj÷lda e­a svokalla­an sŠtishlut til ■ess a­ nß kosningu, tekur landskj÷rstjˇrn fram Ý greinarger­ sinni 22. desember 2010 a­ Ý umrŠddum kosningum hafi veri­ beitt svonefndri forgangsr÷­unara­fer­ (e. Single Transferable Vote, STV). Eftir ■Šr breytingar sem ger­ar hafi veri­ ß l÷gunum Ý september 2010 hafi a­fer­in veri­ efnislega samhljˇ­a ■eirri ˙tgßfu STV - a­fer­arinnar sem nefnd er ß ensku Weighted Inclusive Gregory Method (WIGM), sem sÚ s˙ ˙tgßfa sem algengust er og hafi t.d. veri­ tekin upp vi­ kosningar til hÚra­srß­a Ý Skotlandi 2007 (The Scottish Local Government Elections Order 2007 No. 42, http://www.legislation.gov.uk/ssi/2007/42/contents/made). ═slenska heiti­ forgangsşr÷­unarşa­fer­ sÚ full vÝ­fe­mt og geti ßtt vi­ fleiri tegundir a­fer­a. Ver­i hÚr ■vÝ stu­st vi­ nafngiftina STV-a­fer­. Um talningu atkvŠ­a og ˙thlutun sŠta fari samkvŠmt áÝ 1. mgr. 14. gr. laga nr. 90/2010. Or­rÚtt var ■etta nßnar ˙tskřrt svo:

1.    äFyrst er sŠtishlutur ßkve­inn, en hann er s˙ tala atkvŠ­a sem frambjˇ­andi ■arf Ý fyrstu a­ nß til ■ess ver­a ˙thluta­ sŠti. ═ kosningum til stjˇrnlaga■ings reikna­istá sŠtishluturinn: 3.167 atkvŠ­i.

2.    ŮvÝ nŠst eru atkvŠ­in flokku­ eftir n÷fnum frambjˇ­enda sem tilgreindir eru Ýá 1. vali. Nßi frambjˇ­andi sŠtishlutnum strax Ý upphafiá er honum ■egar ˙thluta­ sŠti, sbr. 5. t÷lul.

3.    ═ 6. t÷lul. er fjalla­ um fŠrslu umframatkvŠ­a ■eirra sem nß kj÷ri samkvŠmt 5. t÷lul. AtkvŠ­i eru fŠr­ samkvŠmt nŠsta tiltŠka vali hvers einstaks kjˇsanda ■eirra. FŠrt er ■a­ hlutfall hvers atkvŠ­is a­ eftir sitji ■au atkvŠ­isbrot a­ samanlagt nŠgi ■au nßkvŠmlega fyrir sŠtishlut. AtkvŠ­i (e­a atkvŠ­isbrot), sem ekki tekst a­ fŠra sakir skorts ß nafni ß vi­komandi se­li, eru l÷g­ til hli­ar sem ˇfŠranleg.

4.    Ůegar ekki finnst lengur neinn frambjˇ­andi me­ atkvŠ­isgildi sem er jafnt e­a hŠrra en sŠtishlutur er sß frambjˇ­andi sem n˙ hefur lŠgst atkvŠ­isgildi dŠmdur ˙r leik. AtkvŠ­isgildi hans eru fŠr­ Ý heilu lagi samkvŠmt nŠsta gilda vali ß hverjum ■essara se­la. Me­ gildu vali er ßtt vi­ a­ frambjˇ­andi sem hefur veri­ valinn og hefur ekki veri­ dŠmdur ˙r leik e­a nß­ sŠtishlut.

5.    Komist frambjˇ­andi yfir sŠtishlut eftir tilfŠrslu atkvŠ­a skal honum jafnˇ­um ˙thluta­ sŠti og umframatkvŠ­i hans fŠr­, eins og fyrr segir.

6.    ═ 8. t÷lul. er fjalla­ um lok ˙thlutunar. Ůar segir: äBeita skal ßkvŠ­um 6. og 7. t÷lul. svo lengi sem vi­ ß en ■ˇ ■annig a­ ßkvŠ­i 6. t÷lul. hafi ßvallt forgang. Ůegar tala ■eirra frambjˇ­enda sem enn koma til ßlita a­ hljˇta sŠti er or­in j÷fn t÷lu ■eirra 25 sŠta sem eftir er a­ rß­stafa skal sŠtunum ˙thluta­ til ■essara frambjˇ­enda ßn frekari ˙treikninga.ôô

 

8. t÷luli­urinn sÚ ■annig ˇtvÝrŠ­ur. Hann taki ß ■vÝ ■egar tala ■eirra frambjˇ­enda, sem enn hafi ekki veri­ tekin afsta­a til, sÚ j÷fn t÷lu ■eirra sŠta sem enn er ˇrß­stafa­. Ůß segi a­ frekari ˙treikningum skuli hŠtt og ■essum sŠtum ˙thluta­ til ■eirra frambjˇ­enda sem eftir sÚu.

Um frŠ­ilegan bakgrunn ˙thlutunarreglnanna tˇk landskj÷rstjˇrn eftirfarandi fram Ý greinarger­ sinni:

 

äSŠtishluturinn, ß erlendum mßlum kvˇti, er grunnhugtak Ý STV-a­fer­inni. Hann er oftast fundinn me­ ■vÝ a­ deila t÷lu gildra kj÷rse­la me­ t÷lu sem er einum hŠrri en tala fulltr˙a sem velja skal og hŠkka ˙tkomuna Ý nŠstu heilt÷lu fyrir ofan. Ůetta er skilgreining hans Ý Ýslensku l÷gunum. Deilitalan Ý stjˇrnlaga■ingskosningunni er 25+1 ■.e. 26 og ß grundvelli ˙rslita kosningarinnar reiknast sŠtishluturinn vera 3.167 atkvŠ­i. Ůa­ er grundvallareiginleiki sŠtishlutarins a­ hann er minnsta heiltala ■ess efnis a­ aldrei geti fleiri frambjˇ­endur en jafnmargir og kjˇsa skal, hÚr 25, fengi­ atkvŠ­afylgi sem er jafnt e­a hŠrra en sŠtishluturinn. Ůetta er mikilvŠgt a­ hafa Ý huga.Eins og fyrr segir byggir STV-a­fer­in ß ■vÝ a­ atkvŠ­i e­a atkvŠ­abrot eru, svo lengi sem unnt er, fŠr­ frß ■eim, sem fß fylgi yfir sŠtishlut e­a frß ■eim sem dŠmdir eru ˙r leik, Ý samrŠmi vi­ nŠsta tiltŠka val vi­komandi kjˇsenda. VŠntingin er s˙ a­ mßlalyktir ver­i ■Šr a­ ■eir nßi a­ lokum einir kj÷ri sem nß­ hafa sŠtishlut. Sko­a mß einfalt dŠmi.

DŠmi 1: Kjˇsa skal 2 fulltr˙a, 3 eru Ý kj÷ri en kjˇsendur a­eins 5. Ůß er sŠtishluturinn fengin me­ ■vÝ a­ deila 5 me­ ■remur (2+1 )og hŠkka upp Ý nŠstu heilt÷lu sem er ■ß 2. SŠtishlutur er ■vÝ 2. K÷llum frambjˇ­endurna A, B og C og segjum a­ A hafi fengi­ 3 atkvŠ­i a­ 1. vali en B og C sitt atkvŠ­i­ hvor. A er yfir sŠtishlut og nŠr strax kj÷ri og skilur eftir sig k˙f upp ß 3-2=1 atkvŠ­i. Ůa­ fer eftir 3. vali hinna ■riggja kjˇsenda hans hvert atkvŠ­i­ fŠrist. Segjum Ý ■essu einfalda dŠmi a­ allir 3 kjˇsendur A hafi vali­ B a­ 2. vali. Ůß fer umframatkvŠ­i­ ■anga­ ˇskert og B nŠr kj÷ri enda n˙ me­ 2 atkvŠ­i. Eftir fŠrsluna eru ■vÝ A og B bß­ir me­ sŠtishlut, 2 atkvŠ­i, en 5. atkvŠ­i­ situr eftir hjß C. Ni­ursta­an er ■vÝ eins og best ver­ur ß kosi­, bß­ir hinna kj÷rnu fß sŠti ˙t ß fullan sŠtishlut.

En ■vÝ mi­ur ver­a ■etta sjaldnast mßlalyktirnar Ý reynd. ┴stŠ­an er einfaldlega s˙ a­ kjˇsendur ra­a Ý fŠstum kosningum nŠgilega m÷rgum frambjˇ­endum.

DŠmi 2: Breytum dŠmi 1 lÝtillega. Segjum a­ einn af kjˇsendum A hafi ekki sett nein ÷nnur n÷fn ß se­il sinn. áŮß fŠrist ekki heilt atkvŠ­i lengur frß A til B heldur einungis 2/3 atkvŠ­is. Ůa­ nŠgir B ekki til a­ nß kj÷ri a­ svo komnu mßli, ■ar sem hann er n˙ a­eins me­ 1 2/3 atkvŠ­i. Ůß er frambjˇ­andi C ˙tiloka­ur og atkvŠ­i hans fŠrt til ■ess sem ■ar er a­ nŠsta vali. Segjum a­ Ý 2. vali ß ■essum se­li sÚ A tilgreindur, en hann hefur ■egar veri­ kj÷rinn. Ůß er horft ß 3. val ■essa eina kjˇsanda C en sem Štti a­ rÚttu lagi a­ vera B, en gerum rß­ fyrir a­ ■ar sÚ ey­a hjß kjˇsandanum. Ůß dagar ■etta atkvŠ­i uppi. Talningunni lřkur engu a­ sÝ­ur ■ar sem n˙ situr B einn eftir og hann fŠr sŠti­ enda ■ˇtt hann skorti ■ri­jung atkvŠ­is til a­ nß fullum sŠtishlut. ┴stŠ­an er s˙ a­ 1 1/3 atkvŠ­i hefur ekki tekist a­ fŠra ß frambjˇ­anda sem kemur enn til greina.

Kjˇsendur Ý stjˇrnlaga■ingskosningunni voru ˇvenju duglegir a­ ra­a frambjˇ­endum en a­ me­altali voru 14,8 frambjˇ­endur tilnefndir ß hverjum se­li. ═ kosningunni reyndust tŠp 17% atkvŠ­a, e­a rÚttara sagt atkvŠ­isgilda, ekki rata ß lei­arenda. Ůetta er lßgt hlutfall m.v. hinn mikla fj÷lda frambjˇ­enda sem nam 522. En aflei­ingin var engu a­ sÝ­ur s˙ a­ sÝ­ustu 14 frambjˇ­endurnir, sem nß­u kj÷ri, h÷f­u ekki hloti­ tilfŠr­ nŠg atkvŠ­i til a­ eiga fyrir fullum sŠtishlut og h÷f­u ■ˇ ľ eins og l÷gin mŠla fyrir um ľ ÷ll fŠranleg atkvŠ­i veri­ fŠr­ til 25 efstu frambjˇ­endanna. Engin atkvŠ­i sßtu a­ lokum eftir hjß hinum 497 sem ekki nß­u kj÷ri.

SÝ­asta sŠti­. Sß frambjˇ­andi sem sÝ­astur var kj÷rinn,á D÷gg Har­ardˇttir, var undir lokin komin me­ 1995,77187 atkvŠ­isgildi. ═ris Lind SŠmundsdˇttir, sem var nŠst ■vÝ a­ nß kj÷ri, var me­ 1929,59223 atkvŠ­isgildi ■egar h˙n ■urfti a­ vÝkja. AtkvŠ­i hennar voru ■ß fŠr­ til hinna 14 sem enn voru me­ Ý leiknum. Ůar af fÚkk D÷gg 29,72332 atkvŠ­isgildi frß kjˇsendum ═risar. A­ ■essum atkvŠ­isgildum frßdregnum var sta­a Daggará 1995,77187 - 29,72332 = 1966,04855 atkvŠ­isgildi, ■egar D÷gg og ═ris Lind voru bornar saman til a­ ßkve­a hvor ■eirra hlyti 25. sŠti­. HÚr haf­i D÷gg vinninginn me­ 36,45632 atkvŠ­isgildi umfram ═risi Lind.ô

 

ááááááááááá Um ˙thlutunarreglu 14. gr. laga nr. 90/2010 kom ■etta fram Ý greinarger­ landskj÷rstjˇrnar:

 

äRÚtt er a­ undirstrika a­ 1. mgr. 14. gr. gerir rß­ fyrir ■vÝ a­ frambjˇ­endum geti veri­ ˙thluta­ sŠti me­ tvennum hŠtti, samkvŠmt 5. t÷luli­ e­a samkvŠmt 8. t÷luli­ ßkvŠ­isins. ═ kŠru sinni vÝsar kŠrandi fyrst tilá 2. t÷lul. 1. mgr. 14. gr. laganna en hann hljˇ­ar svo:

ä2. SŠtishlutur: ┴kvar­a skal sŠtishlut me­ ■eim hŠtti a­ deila fyrst heildart÷lu gildra kj÷rse­la me­ 26. Teki­ skal heilt÷lugildi­ af ˙tkomunni, ■.e. leif skal felld brott. A­ ■vÝ b˙nu skal bŠta einum vi­ og nefnist s˙ ˙tkoma sŠtishlutur.ô

Eins og fram er komi­ reyndist sŠtishluturinn rÚttilega ßkve­inn 3.167 atkvŠ­i. Ůß vÝsar kŠrandi nŠst til 5. t÷luli­ar, en hann hljˇ­ar svo:

ä5. ┌thlutun sŠta: Jafnˇ­um og Ý ljˇs kemur a­ atkvŠ­atala frambjˇ­anda er j÷fn e­a hŠrri en nemur sŠtishlutnum skal frambjˇ­andanum ˙thluta­ sŠti. ┴ ■etta vi­ hvort sem er Ý upphafi e­a sÝ­ar ■egar beitt er ßkvŠ­um 6. og 7. t÷lul.ô

Or­rÚtt kemur fram Ý kŠru äa­ ˙thluta skuli frambjˇ­anda sŠti ■egar atkvŠ­atala hans er or­in j÷fn e­a hŠrri en sŠtishluturinn. Er sÚrstaklega viki­ a­ ■vÝ a­ ■etta ßkvŠ­i eigi einnig vi­ um ■egar beitt er ßkvŠ­um 6. og 7. t÷luli­ar.ô Ůß heldur kŠrandi ■vÝ enn fremur fram a­: äAf ■essu lei­ir a­ skilyr­i ■ess a­ frambjˇ­andi hafi nß­ kosningu til stjˇrnlaga■ings er a­ hann hafi fengi­ a­ lßgmarki 3.167 atkvŠ­i sem jafngildir sŠtishlutnum.ô Ůetta er rÚtt en einungis a­ ■vÝ leyti sem lřtur a­ ˙thlutun samkvŠmtá 5. t÷luli­. ═ kŠrunni er liti­ fram hjß ■vÝ a­ sŠtum er einnig ˙thluta­ samkvŠmt 8. t÷luli­.

═ 8. t÷luli­ eru svohljˇ­andi fyrirmŠli (undirstrikun hÚr):

ä8. Lok ˙thlutunar: Beita skal ßkvŠ­um 6. og 7. t÷lul. svo lengi sem vi­ ß en ■ˇ ■annig a­ ßkvŠ­i 6. t÷lul. hafi ßvallt forgang. Ůegar tala ■eirra frambjˇ­enda sem enn koma til ßlita a­ hljˇta sŠti er or­in j÷fn t÷lu ■eirra 25 sŠta sem eftir er a­ rß­stafa skal sŠtunum ˙thluta­ til ■essara frambjˇ­enda ßn frekari ˙treikninga.ô

SamkvŠmt ■essu er ˇtvÝrŠtt a­ sŠtum skuli a­ lokum ˙thluta­ en til ■ess komi fyrst ■ß ■egar ekki ver­ur lengur ˙thluta­ samkvŠmt fyrri ßkvŠ­um, sbr. undirstriku­u or­in äsvo lengi sem vi­ ßô.

 

KŠrandi bendi rÚttilega ß a­ 11 frambjˇ­endur hafi hloti­ kosningu samkvŠmt 5. t÷luli­ og jafnframt a­ hinir 14 ähafa fengi­ ˙tgefin kj÷rbrÚfô. Jafnframt megi segja a­ hann hafi rÚtt fyrir sÚr ■egar hann segi a­ ■essir 14 hafi fengi­ äfŠrri atkvŠ­i en ßskili­ er Ý 14. gr. laganna, ■egar beitt haf­i veri­ ßkvŠ­um 6. og 7. t÷luli­arô, ■a­ er ef hann vŠri me­ ■essu a­ vÝsa til ■ess a­ ■eir hafi hloti­ fŠrri atkvŠ­i en nemur sŠtishlut ■egar ˙rrŠ­i 6. og 7. t÷luli­ar hef­i veri­ beitt til hlÝtar. KŠrandi dragi hins vegar ■ß r÷ngu ßlyktun a­ umrŠddir 14 frambjˇ­endur hafi ekki nß­ kosningu til stjˇrnlaga■ings. Ůvert ß mˇti hafi ■eir veri­ rÚtt kj÷rnir samkvŠmt ˇtvÝrŠ­um ßkvŠ­um 8. t÷luli­ar.

Me­fylgjandi greinarger­ Landskj÷rstjˇrnar fylgir til frekari upplřsingar umfj÷llun um nokkrar erlendar fyrirmyndir. ═ fylgiskjali me­ greinarger­inni var áenn fremur äBriefing Note on the Election of Candiates With and Without Quota of Votesô eftir dr. James Gilmour.

SamkvŠmt framans÷g­u er ■a­ afsta­a landskj÷rstjˇrnar a­ ˙thlutun sŠta til fulltr˙a ß stjˇrnlaga■ingi hafi a­ ÷llu leyti veri­ Ý samrŠmi vi­ fyrirmŠli 1. mgr. 14. gr. laga um stjˇrnlaga■ing, sbr. einkum 5. og 8. t÷luli­ ■ess ßkvŠ­is.

Um 8. Um ■ß kŠru Skafta Har­arsonar a­ talning atkvŠ­a sÚ haldin annm÷rkum ■ar sem h˙n hafi fari­ fram Ý vÚlum sem enginn vissa sÚ fyrir hendi um a­ telji rÚtt tekur landskj÷rstjˇrn fram Ý greinarger­ sinni 22. desember 2010 a­ h˙n telji a­ 2. mgr. 14. gr. laga um stjˇrnlaga■ing ver­i ekki skřr­ ß annan hßtt en a­ h˙n feli Ý sÚr ˇtvÝrŠ­a heimild til ■ess a­ äbeita rafrŠnum a­fer­um vi­ talningu og ˙treikning ß ■vÝ hver hafi nß­ kj÷riô. ═ ■vÝ felist nßnar hvernig skuli annars vegar safna saman upplřsingum af kj÷rse­li og hins vegar reikna ˙t ni­urst÷­una. ═ ■vÝ sambandi komi tvŠr lei­ir til greina, annars vegar a­ au­kennist÷lur sÚu slegnar inn handvirkt inn Ý gagnagrunn og sÝ­an lesi vi­urkenndur hugb˙na­ur ˙r ni­urst÷­unni, og hins vegar, eins og gert var Ý kosningum til stjˇrnlaga■ings, a­ tekin sÚ ljˇsmynd af hverjum se­li me­ sÚrst÷kum myndb˙na­i og sÝ­an sÚ vi­urkennt hugb˙na­arkerfi nota­ til a­ greina au­kennist÷lur og fß a­sto­ mannsaugans ■egar vafi leiki ß greiningunni og a­ lokum a­ reikna ˙t ni­urst÷­una. KŠrandi telji a­ innslßttur ■ar sem stu­st sÚ vi­ mannsauga­ hljˇti a­ vera ÷ruggari en ■egar nota­ur sÚ umrŠddur vÚlb˙na­ur. Sta­hŠfingar kŠranda sÚu ekki studdar neinum g÷gnum e­a r÷kum sem geri ■Šr sennilegar. Raunar sÚ ■a­ svo a­ samkvŠmt ■eim upplřsingum sem landskj÷rstjˇrn hafi afla­ sÚr sÚ ■essu ■ver÷fugt fari­ vegna villuhŠttu vi­ innslßtt. Ůar a­ auki stangist sjˇnarmi­ kŠranda ß vi­ skřr lagafyrirmŠli eins og fram sÚ komi­.

Landskj÷rstjˇrn bendir ß a­ sk÷nnun me­ vÚlb˙na­i af ■eim toga sem hÚr um rŠ­ir hafi veri­ ■ekkt lengi og notu­ ß­ur vi­ sk÷nnun atkvŠ­ase­la, me­ annars Ý kosningum Ý Skotlandi 2007. Ůß sÚ sk÷nnun talna e­a tßkna Ý sama tilgangi einnig ■ekkt Ý ÷­ru samhengi. Flestir ■ekki Ý ■vÝ sambandi sk÷nnun til dŠmis lottˇmi­a og skattframtala. Til a­ tryggja ßrei­anleika sk÷nnunarinnar hafi vi­ undirb˙ning talningarinnar veri­ safna­ saman hÚr ß landi sřnishornum af handskrifu­um t÷lum frß 0-9. Alls hafi veri­ safna­ handritu­um t÷lum frß 90 einstaklingum ß aldrinum 18-84 ßra og hafi kynjahlutfall veri­ nokku­ jafnt og hlutfall rÚtthendra og ÷rvhendra ■a­ sama og ■ekkt sÚ ß ═slandi. Tilgangurinn me­ ■vÝ a­ safna sřnishornum af rith÷nd ═slendinga hafi veri­ a­ geta stillt vÚl- og hugb˙na­ me­ tilliti til a­stŠ­na hÚr ß landi. Auk ■ess hafi au­kennist÷lur frambjˇ­enda, sem voru fj÷gurra stafa, veri­ valdar sÚrstaklega me­ tilliti til ■ess a­ draga ˙r ruglingshŠttu og au­velda lestur ■eirra. Talning atkvŠ­a hafi fari­ fram me­ ■eim hŠtti a­ se­lar hafi veri­ teknir upp ˙r kj÷rk÷ssum og settir Ý bunka Ý ■ar til ger­a bakka. Tekin hafi veri­ mynd af hverjum se­li Ý hverjum bunka ■annig a­ hŠgt yr­i a­ finna hann aftur til frekari athugunar. Sta­festing ß a­ vÚlb˙na­urinn hef­i lesi­ au­kennist÷lur rÚtt hafi veri­ me­ tvennum hŠtti. Fyrst me­ grˇfflokkun ■ar sem starfsmenn verktaka, undir eftirliti fulltr˙a landskj÷rstjˇrnar, hafi lesi­ einstaka t÷lustafi af skjß og sta­fest t÷luna e­a komi­ me­ a­ra till÷gu. SÝ­an hafi hver se­ill veri­ metinn me­ ■vÝ a­ varpa honum upp ß skjß og starfsma­ur verktaka og fulltr˙i landskj÷rstjˇrnar sta­fest au­kennist÷lu e­a eftir atvikum gefi­ honum merkingu um frekari athugun. S˙ athugun hafi fari­ fram ß sÚrst÷kum skjß ■ar sem fulltr˙i landskj÷rstjˇrnar hafi haft eftirlit me­ endanlegri sta­festingu. Hafi komi­ upp vafamßl hafi se­illinn veri­ sˇttur Ý bunka og hann metinn sÚrstaklega af landskj÷rstjˇrn. S˙ vinna sem hÚr hafi veri­ lřst hafi hafist sunnudagsmorguninn 28. nˇvember og loki­ a­faranˇtt 30. sama mßna­ar. TÝmafrekast Ý yfirfer­inni hafi veri­ lokasta­festingin. Klukkan 7 a­ morgni 30. nˇvember sl. hafi au­kennist÷lur frambjˇ­enda veri­ lesnar rafrŠnt ˙r gagnagrunni yfir Ý anna­ forrit sem reikna­ hafi ˙t ni­urst÷­ur kosninganna.

Rß­gjafi landskj÷rstjˇrnar hafi enn fremur fylgst sjßlfstŠtt me­ sk÷nnuninni og nßkvŠmni hennar og gert sjßlfstŠ­ar athuganir Ý ■vÝ sambandi. Ůß hafi fulltr˙i dˇmsmßla- og mannrÚttindarß­uneytisins, dr. James Gilmour, fylgst sÚrstaklega me­ talningunni. Talning atkvŠ­a me­ ■eim hŠtti sem hÚr hafi veri­ lřst hafi fari­ fram fyrir opnum dyrum hjß landskj÷rstjˇrn og hafi ■eir geta­ fylgst me­ ß me­an ß henni stˇ­ sem ßhuga h÷f­u, eins og ß­ur var lřst. Me­ ■eirri a­fer­ sem hÚr hafi veri­ lřst hafi sta­festing ß sk÷nnun kj÷rse­la ßvallt fari­ fram me­ mannsauganu ef svo megi segja. Fyrst vi­ grˇfa yfirfer­ ß einst÷kum t÷lum, ■vÝ nŠst me­ sko­un ß au­kennist÷lum og loks vi­ endanlegt mat.

A­ mati landskj÷rstjˇrnar hafi ekkert komi­ fram sem bendi til ■ess a­ mist÷k e­a ˇnßkvŠmni hafi ßtt sÚr sta­ vi­ fŠrslu upplřsinganna af kj÷rse­lunum inn Ý gagnagrunn. Ůß ver­i ekki sÚ­ af kŠrunni a­ neinar vÝsbendingar e­a upplřsingar sem ■ar komi fram rÚttlŠti kr÷fu um endurtalningu.

═ greinarger­ dˇmsmßla- og mannrÚttindarß­uneytisins 22. desember 2010 er a­ lokum teki­ fram rß­uneyti­ hafi Ý greinarger­ sinni gefi­ upplřsingar um framkvŠmd kosninganna a­ ■vÝ er var­i kŠruefnin sem og hvernig ßkv÷r­unum hafi veri­ hßtta­ og ß hva­a sjˇnarmi­um ßkvar­anirnar hafi byggst. A­koma rß­uneytisins hafi byggst ß ßkvŠ­um Ý laga nr. 90/2010 og nr. 24/2000 a­ svo miklu leyti sem sÝ­arnefndu l÷gin gßtu ßtt vi­ a­ mati rß­uneytisins. Rß­uneyti­ telji a­ framkvŠmd laganna hafi veri­ Ý samrŠmi vi­á reglur ■Šr sem vi­ var a­ sty­jast og a­ grundvallarreglan um a­ kosningarnar vŠru leynilegar hafi veri­ virt. Rß­uneyti­ leggi ßherslu ß a­ kosningar til stjˇrnlaga■ings hafi veri­ um margt ˇlÝkar kosningum til Al■ingis. ═ 15. gr. laganna umá stjˇrnlaga■ing sÚ mŠlt fyrir um a­ tilteknum ßkvŠ­um laganna um kosningar til Al■ingis skuli beitt eftir ■vÝ sem vi­ geti ßtt. A­ ■vÝ marki sem rß­uneyti­ tˇk ßkvar­anir um framkvŠmd kosninganna leita­ist ■a­ vi­ a­ fylgja mßlefnalegum sjˇnarmi­um vi­ matskenndar ßkvar­anir eins og lřst hafi veri­ Ý greinarger­ ■ess. Rß­uneyti­ taki fram a­ ■vÝ sÚ ekki kunnugt um a­ fyrir kj÷rdag e­a ß kj÷rdegi hafi veri­ ger­ar athugasemdir vi­ ■au atri­i er var­a framkvŠmd kosninganna til stjˇrnlaga■ings sem athugasemdir kŠrenda l˙ti a­, hvorki af hßlfu kjˇsenda nÚ frambjˇ­enda. Ůß telji rß­uneyti­ a­ lÝta ver­i til ■ess a­ Ý kŠrunum sÚ athugasemdum vi­ framkvŠmdina komi­ ß framfŠri eftir a­ kosningunni lauk og ekki hafi veri­ bent ß a­ einst÷k tilvik sem gŠtu hafa valdi­ ■vÝ a­ kj÷r fulltr˙a ß stjˇrnlaga■ing teljist af einhverjum ßstŠ­um ˇl÷gmŠtt.

V

═ brÚfi GÝsla Tryggvasonar, kj÷rins fulltr˙a ß stjˇrnlaga■ingi, 31. desember 2010, sem barst HŠstarÚtti 4. jan˙ar 2011, kemur fram a­ hann telji a­ hugsanlegir ßgallar ß kosningunum hafi sannanlega ekki haft ßhrif ß ni­urst÷­u ■eirra.

A­ ■vÝ er var­ar leynd kosninganna tekur GÝsli fram a­ ekkert sÚ kve­i­ ß um ■a­ hvernig skuli tryggt a­ kosning sÚ leynileg og beri kŠrandi ■vÝ rÝka s÷nnunarbyr­i fyrir ■vÝ a­ svo hafi almennt ekki veri­. Hvorki sÚu fŠr­ fram r÷k nÚ lÝkindi fyrir ■vÝ a­ kjˇsandi hafi ekki geta­ kosi­ ˇtrufla­ur. Ůß telur hann a­ umrŠtt fyrirkomulag hafi ekki gert kjˇsendum au­veldara um vik en endranŠr a­ upplřsa um atkvŠ­i sitt enda hef­i hann ■ß ■urft a­ sřna samverkamanni allt a­ 25 fj÷gurra stafa t÷lur Ý sta­ ■ess a­ almennt sÚ vi­ listakosningar a­eins merktur einn bˇkstafur og krossa­ vi­ hann. Fyrirkomulag stjˇrnlaga■ingskosninga, ■ˇtt ˇhentugt hafi ■ˇtt a­ margra mati, tryggi ■vÝ betur leynilegar kosningar en almennt gerist Ý kosningum ß ═slandi. ١tt ekki hafi af tŠknilegum ßstŠ­um mßtt brjˇta kj÷rse­il saman breyti ■a­ engu, enda hafi se­illinn fari­ beint ˙r hendi kjˇsanda inn Ý loka­a rennu, og ß hvolfi, eins og ■eir vita sem teki­ hafi ■ßtt Ý kosningum til stjˇrnlaga■ings.

═ t÷lvubrÚfi GÝsla Tryggvasonar til HŠstarÚttar 17. jan˙ar 2011 telur hann ljˇst af l÷gum og ÷­rum rÚttarheimildum, kŠrum og andsv÷rum, svo og upplřsingum sem fram komu vi­ vettvangsg÷ngu, a­ samsŠri hef­i ■urft a­ vera milli fulltr˙a Ý kj÷rstjˇrn og fulltr˙a vi­ mi­lŠga talningu til ■ess a­ frŠ­ilegur m÷guleiki hef­i veri­ ß a­ rj˙fa leynd vi­ kosningu e­a rekja hvernig einstakir kjˇsendur hef­u greitt atkvŠ­i. ŮvÝ sÚ ekki haldi­ fram a­ ämisferliô hafi ßtt sÚr sta­. Me­ vÝsan til fordŠmis HŠstarÚttar frß 9. febr˙ar 1982 (H 1980:192) Ý mßli nr. 96/1980 (li­ar II, 1) telji hann ■vÝ ljˇst a­ hafna beri ˇgildingu kosningar ß grundvelli slÝkrar mßlsßstŠ­u.

VI

Al■ingi setti l÷g nr. 90/2010 um kosningu til stjˇrnlaga■ings sem breytt var me­ l÷gum nr. 120/2010. L÷gin fela Ý sÚr ßkvŠ­i sem eiga a­ tryggja almenna, frjßlsa, leynilega og beina kosningu ß grundvelli jafnrÚttis. FramkvŠmd opinberra kosninga Ý samrŠmi vi­ ■essi meginsjˇnarmi­ er Ý senn undirsta­a og forsenda fyrir lř­rŠ­islegu ■jˇ­skipulagi. ═ 1. mgr. 11. gr. laga nr. 90/2010 er teki­ fram a­ um kj÷rdeildir, kj÷rsta­i og framkvŠmd atkvŠ­agrei­slunnar fari a­ ÷­ru leyti en ■vÝ sem sÚrstaklega felst Ý ßkvŠ­um laganna samkvŠmt l÷gum um kosningar til Al■ingis. Gilda ■vÝ me­ ■essum fyrirvara ßkvŠ­i III., XIII. og XIV. kafla laga nr. 24/2000 um ■essi atri­i. A­ ■vÝ er var­ar utankj÷rfundaratkvŠ­agrei­slu er teki­ fram Ý 2. mgr. 12. gr. laga nr. 90/2010 a­ merking Ý utankj÷rfundarskrß komi Ý sta­ fylgibrÚfs, vottunar og skrßr skv. 63. og 66. gr. laga um kosningar til Al■ingis, en um framkvŠmd atkvŠ­agrei­slunnar fari a­ ÷­ru leyti eftir ■eim l÷gum nema anna­ lei­i af l÷gum nr. 90/2010. ┴kvŠ­i XII. kafla laga nr. 24/2000 giltu ■vÝ um atkvŠ­agrei­slu utan kj÷rfundar a­ svo miklu leyti sem anna­ leiddi ekki af l÷gum nr. 90/2010. ═ 2. mgr. 13. gr. laga nr. 90/2010 segir sÝ­an a­ um me­fer­ atkvŠ­a, gildi ■eirra og framkvŠmd talningar fari eftir l÷gum um kosningar til Al■ingis eftir ■vÝ sem vi­ geti ßtt a­ teknu tilliti til 14. gr. Um ■etta efni gilda ■vÝ ßkvŠ­i XV. kafla laga nr. 24/2000. Loks segir Ý 2. mgr. 15. gr. laga nr. 90/2010 a­ ßkvŠ­i 114. gr., XIX., XX., XXIV. og XXV. kafla laga um kosningar til Al■ingis gildi um kosningar til stjˇrnlaga■ings a­ svo miklu leyti sem vi­ getur ßtt.

VI.1

═ kŠru ŮorgrÝms S. ŮorgrÝmssonar er a­ ■vÝ fundi­ a­ kj÷rse­lar hafi veri­ au­kenndir me­ strikamerki og n˙meri ß bakhli­. Upplřst er Ý brÚfi starfsmanns verktaka landskj÷rstjˇrnar til ritara hennar 13. jan˙ar 2011 a­ kj÷rse­larnir hafi allir veri­ n˙mera­ir me­ einkvŠmu n˙meri, og hafi n˙mer se­lanna byrja­ ß 100001 og enda­ ß 378000. ═ kŠru ŮorgrÝms kemur fram a­ kj÷rse­lunum hafi veri­ dreift til kj÷rdeilda Ý samfelldri n˙merar÷­ og hafi eftir a­ kosningu lauk veri­ unnt a­ rekja ˙r hva­a kj÷rdeild ■eir komu. Kj÷rse­lar hafi einnig veri­ afhentir kjˇsendum Ý n˙merar÷­. Kva­st ŮorgrÝmur vita til ■ess a­ Ý sumum kj÷rdeildum hef­u kj÷rstjˇrnir vi­ kosningar skrß­ n÷fn kjˇsenda ß lista jafnˇ­um og ■eir kusu. Me­ slÝkan lista Ý h÷ndum og n˙merar÷­ina vŠri ■annig hŠgt a­ rekja atkvŠ­i til einstakra kjˇsenda. Ůß er ■vÝ haldi­ fram a­ heimild 2. mgr. 10. gr. laga nr. 90/2010 taki eing÷ngu til ■ess a­ heimilt hafi veri­ a­ strikamerkja kj÷rse­lana en ekki a­ n˙mera ■ß.

═ lok 2. mgr. 10. gr. laga nr. 90/2010, eins og henni var breytt me­ 2. gr. laga nr. 120/2010, er teki­ fram a­ ß bakhli­ kj÷rse­ils komi au­kennistßkn se­ilsins. ═ athugasemdum me­ 2. gr. frumvarps ■ess, sem var­ a­ l÷gum nr. 120/2010, segir a­ Ý athugunum landskj÷rstjˇrnar ß framkvŠmd rafrŠnnar talningar, einkum ß Englandi, Skotlandi og ═rlandi, hafi komi­ fram a­ ■a­ sÚ forsenda slÝkrar talningar a­ kj÷rse­illinn hafi sÚrstakt tßkn eins og einnig er raki­ Ý skřringum vi­ 4. gr. frumvarpsins. SlÝkt au­kenni sÚ bundi­ vi­ se­ilinn sjßlfan og sÚ ekki rekjanlegt til kjˇsanda. Me­ ßkvŠ­inu sÚ tekinn af allur vafi um heimildir til a­ au­kenna kj÷rse­la sÚrstaklega fyrir hina rafrŠnu talningu.

Vi­ ßkv÷r­un dˇmsmßla- og mannrÚttindarß­uneytis, n˙ innanrÝkisrß­uneytis, ß ■vÝ hvernig au­kenningu kj÷rse­la skyldi haga­ ß grundvelli 2. mgr. 10. gr. laga nr. 90/2010, sbr. 2. gr. laga nr. 120/2010, var­ a­ taka fullt tillit til ■ess a­ samkvŠmt 4. gr. laganna skyldi kosningin vera leynileg. Eins og skřrt er teki­ fram Ý athugasemdum frumvarpsins ßtti kj÷rse­ill ekki a­ vera rekjanlegur til kjˇsanda. Alkunna er a­ s˙ a­fer­ er oft vi­h÷f­ vi­ a­ stemma af fj÷lda kjˇsenda sem komi­ hafa Ý kj÷rdeild a­ ritu­ eru n÷fn kjˇsenda Ý ■eirri r÷­ sem ■eir koma og grei­a atkvŠ­i. Ůar sem upplřst hefur veri­ a­ kj÷rse­larnir voru ekki a­eins strikamerktir heldur einnig merktir n˙merum sem voru Ý samfelldri hlaupandi t÷lur÷­ var Ý reynd afar au­velt a­ fŠra upplřsingar samhli­a n÷fnum kjˇsenda ■annig a­ rekja mŠtti til n˙mera se­la sem ■eir h÷f­u fengi­. Ver­ur a­ telja a­ ßkv÷r­un um a­ haga n˙meramerkingu se­lanna me­ ■eim hŠtti sem hÚr hefur veri­ lřst hafi fari­ Ý bßga vi­ lokaßkvŠ­i 4. gr. laga nr. 90/2010 um leynilegar kosningar, en ■a­ er Ý samrŠmi vi­ grundvallarßkvŠ­iá stjˇrnarskrßrinnar um opinberar kosningar, sbr. 5. gr., 26. gr., 1. mgr. 31. gr. og 2. mgr. 79. gr. hennar. Ver­ur a­ telja ■etta verulegan annmarka ß framkvŠmd kosninganna, ekki sÝst Ý ljˇsi ■ess, eins og nßnar ver­ur viki­ a­ sÝ­ar, a­ telja bar atkvŠ­i fyrir opnum dyrum og a­ vi­st÷ddum fulltr˙um samkvŠmt 2. mgr. 98. gr. laga nr. 24/2000.

VI.2

BŠ­i ŮorgrÝmur S. ŮorgrÝmsson og Ë­inn Sig■ˇrsson kŠra a­ hef­bundnir kj÷rklefar hafi ekki veri­ nota­ir vi­ kosningarnar heldur hafi hver kjˇsandi seti­ vi­ bor­ Ý opnu rřmi og greitt atkvŠ­i ßsamt ÷­rum kjˇsendum, en ß ■vÝ voru 60 sm hß pappaskilr˙m, sem sett voru ß ■rjßr hli­ar bor­s til a­ skilja a­ kjˇsendur. SlÝkum skilr˙mum hafi sÝ­an veri­ ra­a­ upp hli­ vi­ hli­. ┌tiloka­ sÚ anna­ en a­ kjˇsendur hafi geta­ kÝkt ß kj÷rse­il nŠsta kjˇsanda, t.d. ■egar ■eir stˇ­u upp frß bor­i eftir a­ hafa fyllt ˙t eigin kj÷rse­il e­a gengu fyrir aftan annan kjˇsanda og horf­u yfir ÷xl hans. Ůeir telja ■ennan umb˙na­ vera ˇtvÝrŠtt brot ß 1. mgr. 69. gr. laga nr. 24/2000, sbr. 1. mgr. 11. gr. laga nr. 90/2010, en ■ar sÚ kve­i­ svo ß um a­ kj÷rklefi skuli ■annig b˙inn a­ ■ar megi grei­a atkvŠ­i ßn ■ess a­ a­rir geti sÚ­ hvernig kjˇsandi křs. Telja kŠrendur a­ kosningarnar hafi ekki veri­ leynilegar af ■essum s÷kum.

═ 69. gr. laga nr. 24/2000 er fjalla­ um umb˙na­ kj÷rklefa. Ůar segir a­ Ý hverri kj÷rdeild skuli vera hŠfilegur fj÷ldi kj÷rklefa. Kj÷rklefi skuli ■annig b˙inn a­ ■ar megi grei­a atkvŠ­i ßn ■ess a­ a­rir geti sÚ­ hvernig kjˇsandi křs. ═ hverjum kj÷rklefa skuli vera lÝti­ bor­ sem skrifa megi vi­. Ůß er kjˇsandi hefur teki­ vi­ kj÷rse­linum fer kjˇsandi me­ hann inn Ý kj÷rklefann, ■ar sem kjˇsandinn mß einn vera, og a­ bor­i ■vÝ er ■ar stendur, sbr. 1. mgr. 81. gr. s÷mu laga. Ůarfnist kjˇsandi hjßlpar vi­ kosningu s÷kum sjˇnleysis e­a ■ess a­ honum sÚ h÷nd ˇnothŠf skal sß ˙r kj÷rstjˇrninni sem kjˇsandi nefnir til veita honum a­sto­ til ■ess Ý kj÷rklefanum, sbr. 86. gr. s÷mu laga. ═ 85. gr. laganna er loks mŠlt svo fyrir a­ kjˇsandi áskuli ganga ˙t ˙r klefanum ■egar hann hafi gengi­ frß kj÷rse­linum og a­ atkvŠ­akassanum og leggja se­ilinn Ý kassann Ý vi­urvist fulltr˙a kj÷rstjˇrnar.

Af hßlfu landskj÷rstjˇrnar var upplřst vi­ munnlegan mßlflutning a­ Ý sumum kj÷rdeildum hef­u veri­ nota­ir hef­bundnir kj÷rklefar. ═ ÷­rum kj÷rdeildum hef­u veri­ notu­ pappaskilr˙m sem rß­uneyti­ hef­i lßti­ hanna. Hafi ß vegum rß­uneytisins veri­ ger­ teikning af skilr˙mum me­ hli­arstŠr­ir ä52 sm x 54 sm og 60 smô hß sem setja mŠtti ß skˇlabor­ sem vŠri 64 sm x 64 sm sem kjˇsandi gŠti seti­ vi­ og fyllt ˙t kj÷rse­ilinn.

A­ mati HŠstarÚttar uppfylla framangreind pappaskilr˙m ■a­ ekki a­ geta talist kosningaklefi Ý skilningi laga nr. 24/2000 ■ar sem ■au afmarka ekki ■a­ rřmi sem kjˇsanda er eftirlßti­ til a­ kjˇsa Ý me­ ■eim hŠtti a­ kjˇsandi sÚ ■ar Ý einr˙mi. Ůß uppfyllti ■essi umb˙na­ur heldur ekki ■a­ skilyr­i a­ ■ar mŠtti grei­a atkvŠ­i ßn ■ess a­ a­rir gŠtu sÚ­ hvernig kjˇsandi kaus, ■ar sem unnt var a­ sjß ß kosningase­il vŠri sta­i­ fyrir aftan kjˇsanda sem sat vi­ pappaskilr˙min a­ fylla ˙t kj÷rse­il. ┴ hinn bˇginn ■ykir mega fallast ß me­ landskj÷rstjˇrn og innanrÝkisrß­uneytinu a­ sß hßttur, sem haf­ur var ß kosningunni um a­ hver kjˇsandi hef­i fj÷gurra stafa au­kennist÷lu sem ritu­ var ß kj÷rse­ilinn, hafi a­ nokkru veri­ til ■ess fallinn a­ vi­halda leynd um efni kj÷rse­ils ■ˇtt ß hann sŠist, enda voru 522 frambjˇ­endur Ý kj÷ri og kjˇsandi gat vali­ 25 ■eirra. Ekki er hins vegar hŠgt a­ fullyr­a a­ ■etta fyrirkomulag hafi nŠgt til a­ vi­halda leynd Ý ÷llum tilvikum ■ar sem sÚst hefur ß kosningase­la vegna framangreindra annmarka. Ůß er einnig rÚtt a­ hafa Ý huga a­ reglum um umb˙na­ kj÷rklefa er Štla­ a­ tryggja áa­ kosning sÚ leynileg og frjßls me­ ■vÝ a­ koma Ý veg fyrir a­ a­rir geti beint e­a ˇbeint fylgst me­ og ■ar me­ haft ßhrif ß hvernig kjˇsandi křs. Ůar sem unnt vará a­ sjß ß kj÷rse­il kjˇsanda, sem nokkurn tÝma hlaut a­ taka a­ fylla ˙t ef allir valkostir voru nota­ir, var ■a­ til ■ess falli­ a­ takmarka rÚtt kjˇsanda til a­ nřta frjßlsan kosningarÚtt sinn ef ma­ur, sem hann var hß­ur, fylgdist me­ honum e­a kjˇsandi haf­i raunhŠfa ßstŠ­u til Štla a­ svo gŠti veri­. Telst ■etta hafa veri­ annmarki vi­ framkvŠmd kosninganna.

VI.3

BŠ­i ŮorgrÝmur S. ŮorgrÝmsson og Ë­inn Sig■ˇrsson kŠra a­ kjˇsendum hafi veri­ banna­ a­ brjˇta kj÷rse­ilinn saman eftir a­ hann haf­i veri­ ˙tfylltur. Telja ■eir ■a­ fara Ý bßga vi­ skřr fyrirmŠli 85. gr. laga nr. 24/2000, sbr. 1. mgr. 11. gr. laga nr. 90/2010, en ■ar komi fram a­ ■egar kjˇsandi hafi gengi­ frß kj÷rse­li sÝnum skuli hann brjˇta se­ilinn Ý sama brot og hann var Ý ■egar hann tˇk vi­ honum, ganga ˙t ˙r klefanum og a­ atkvŠ­akassanum og leggja se­ilinn Ý kassann Ý vi­urvist fulltr˙a kj÷rstjˇrnar.

═ 10. gr. laga nr. 90/2010 er a­ finna ßkvŠ­i um ger­ og prentun kj÷rse­la vi­ kosningar til stjˇrnlaga■ings. Ůar eru Ý 2. mgr. reglur um efni kj÷rse­la. Ver­ur tali­ a­ me­ ■eim sÚ kve­i­ ß um ■au atri­i sem ■etta var­a og eru sÚrst÷k fyrir ■essar kosningar og ■annig frßbrug­in ■vÝ sem kve­i­ er ß um efni kj÷rse­la vi­ kosningar til Al■ingis Ý 52. gr. laga nr. 24/2000. Svo sem fyrr greinir er Ý lokamßlsli­ 4. gr. laga nr. 90/2010 kve­i­ svo ß a­ kosning til stjˇrnlaga■ings skuli vera leynileg. Regla Ý 85. gr. laga nr. 24/2000 um a­ kjˇsandi skuli brjˇta se­ilinn saman ß­ur en hann leggur se­ilinn Ý kj÷rkassann hefur ■a­ markmi­ a­ tryggja rÚtt og skyldu kjˇsanda til leyndar um ■a­ hvernig hann ver atkvŠ­i sÝnu. Ekki er Ý 10. gr. laga nr. 90/2010 viki­ berum or­um frß ■essari reglu svo einfalt sem ■a­ hef­i veri­ ef vilji hef­i sta­i­ til ■ess vi­ setningu laganna. Af ■essum ßstŠ­um og vegna tilvÝsunar 1. mgr. 11. gr. s÷mu laga um a­ framkvŠmd atkvŠ­agrei­slu skuli fara samkvŠmt l÷gum um kosningar til Al■ingis, ver­ur tali­ a­ 85. gr. ■eirra laga gildi vi­ kosningar til stjˇrnlaga■ings og ■ß a­ sÝnu leyti einnig 53. gr. vegna tilvÝsunar 85. gr. til efnis ■eirrar greinar. Reglum ■essara lagaßkvŠ­a var ekki fylgt vi­ kosninguna og telst ■a­ annmarki vi­ framkvŠmd hennar.

Gar­ar GÝslason og Vi­ar Mßr MatthÝasson eru ß annarri sko­un um ■etta atri­i. Ůeir benda ß, a­ Ý 11. gr. laga nr. 90/2010 sÚ ßkve­i­ a­ um kj÷rdeildir, kj÷rsta­i og framkvŠmd atkvŠ­agrei­slunnar fari ,,a­ ÷­ru leyti samkvŠmt l÷gum um kosningar til Al■ingis eftir ■vÝ sem vi­ ß.ô ═ ■essu felist sß fyrirvari, a­ ßkvŠ­i laga nr. 24/2000 geti eing÷ngu ßtt vi­ um hin tilgreindu atri­i, ef ekki sÚ ß annan veg mŠlt Ý l÷gum nr. 90/2010. ═ 10. gr. sÝ­ast nefndra laga sÚu ßkvŠ­i um ger­ og prentun kj÷rse­la, ■ar sem Ý 2. mgr. sÚu Ýtarlegar reglur um ger­ ■eirra. Eins og a­ framan greinir felst Ý ■essu a­ ßkvŠ­i laga nr. 24/2000 um kj÷rdeildir og kj÷rsta­i, ■ar me­ tali­ um kj÷rklefa, hafi gilt um kosningar til stjˇrnlaga■ings. ┴ hinn bˇginn gildi ßkvŠ­i XIV. kafla laga nr. 24/2000, sem fjallar um atkvŠ­agrei­slu ß kj÷rfundi, einungis a­ hluta um kosningar til stjˇrnlaga■ings. Ůannig geti řmis ßkvŠ­i kaflans e­li mßlsins samkvŠmt ekki ßtt vi­ um kj÷rse­la, enda mi­i ■au ßkvŠ­i samkvŠmt or­um sÝnum vi­ listakosningar, sbr. t.d. 2. mgr. 81. gr., 82. gr. og 83. gr. Eins og ß­ur greinir sÚu sÚrßkvŠ­i um kj÷rse­il Ý 2. mgr. 10. gr. laga nr. 90/2010. Ůar sÚ ekki vi­ ■a­ mi­a­ a­ brot sÚ Ý kj÷rse­li, sem kjˇsandi eigi a­ nota. ═ 85. gr. laga nr. 24/2000, sÚ mŠlt fyrir um a­ kjˇsandi skuli, ■egar hann hefur greitt atkvŠ­i, brjˇta se­ilinn ,,Ý sama brot og hann var Ý ■egar hann tˇk vi­ honum.ô Regla ■essi hefur bein tengsl vi­ ßkvŠ­i 1. mgr. 53. gr. laganna, sem kve­ur ß um a­ prenta skuli kj÷rse­la ■annig a­ ■eir sÚu brotnir saman og a­ ˇprenta­a hli­in sn˙i ˙t. ═ 1. mgr. 10. gr. laga nr. 90/2010 sÚ sÚrßkvŠ­i um prentun kj÷rse­la og sÚ ■ar ekki gert rß­ fyrir a­ brot skuli vera ß kj÷rse­li. Ver­i ■vÝ ekki tali­ a­ ■a­ hafi veri­ andstŠtt lagafyrirmŠlum um framkvŠmd kosningar til stjˇrnlaga■ings a­ ekki hafi veri­ gert rß­ fyrir a­ kj÷rse­lar vŠru brotnir saman ß­ur en ■eir vŠru settir Ý kj÷rkassa.

VI.4

ŮorgrÝmur S. ŮorgrÝmsson kŠrir a­ ■eir äpappÝrskj÷rkassarô sem nota­ir hafi veri­ Ý sta­ hef­bundinna kj÷rkassa hafi ekki uppfyllt skilyr­i 2. mgr. 69. gr. laga nr. 24/2000, sbr. 1. mgr. 11. gr. laga nr. 90/2010, en ■ar segi a­ atkvŠ­akassinn skuli ■annig ˙tb˙inn a­ ekki sÚ unnt a­ nß kj÷rse­li ˙r honum ßn ■ess a­ opna hann og ■annig a­ unnt sÚ a­ lŠsa honum. ═ 76. gr. komi sÝ­an fram a­ ß­ur en atkvŠ­agrei­sla hefjist skuli kj÷rstjˇrnin og umbo­smenn gŠta ■ess a­ atkvŠ­akassi sÚ tˇmur og sÝ­an lŠsa honum. UmrŠddir äpappÝrskj÷rkassarô hafi ekki uppfyllt ■essi skilyr­i.

Landskj÷rstjˇrn bendir ß a­ umrŠddir kj÷rkassar hafi ekki veri­ ˙r pappa heldur ˙r sÚrst÷ku plastefni. Kassarnir hafi sÚrstaklega veri­ hanna­ir til ■ess a­ taka ß mˇti kj÷rse­lum og veri­ nota­ir Ý kosningum annars sta­ar, me­al annars Ý Skotlandi.

Ůeir kj÷rkassar sem nota­ir voru vi­ kosningar til stjˇrnlaga■ings uppfylltu ekki skilyr­i 2. mgr. 69. gr. laga nr. 24/2000 um a­ unnt vŠri a­ lŠsa ■eim. Ůß voru kj÷rkassarnir ■eirrar ger­ar a­ unnt var ßn mikillar fyrirhafnar a­ taka ■ß Ý sundur og komast Ý kj÷rse­la. Ůessi umb˙na­ur kj÷rkassanna var ■vÝ til ■ess fallinn a­ draga ˙r ÷ryggi og leynd kosninganna. Telst ■etta ■vÝ annmarki vi­ framkvŠmd ■eirra.

VI.5

Skafti Har­arson kŠrir a­ frambjˇ­endum hafi ekki veri­ heimila­ og gert kleift a­ hafa umbo­smann vi­staddan kosninguna sjßlfa svo og talningu atkvŠ­a svo sem skylt hafi veri­ samkvŠmt 39. gr. laga nr. 24/2000. Ůß hafi talning ekki fari­ fram fyrir opnum dyrum.

SamkvŠmt 2. mgr. 13. gr. laga nr. 90/2010 ßtti talning atkvŠ­a a­ fara fram fyrir opnum dyrum hjß landskj÷rstjˇrn. Upplřst var Ý munnlegum mßlflutningi a­ landskj÷rstjˇrn hef­i mˇta­ sÚr ■ß afst÷­u fyrir kosningarnar a­ ÷­rum yr­i ekki hleypt inn fyrir dyr ß talningarsta­ en ■eim sem haft hafi hlutverk vi­ talninguna ß vegum landskj÷rstjˇrnar. Hins vegar hef­u ■eir sem ßhuga h÷f­u geta fari­ upp ßá svalir sem voru me­fram talningarsalnum og fylgst me­ talningu inn um glugga auk ■ess sem hŠgt hef­i veri­ a­ fylgjast me­ st÷rfum landskj÷rstjˇrnar og starfsfˇlks ß hennar vegum gegnum tvŠr stˇrar glerhur­ir.

┴kvŠ­i 1. mgr. 13. gr. laga nr. 90/2010, um a­ talning atkvŠ­a fari fram fyrir opnum dyrum hjß landskj÷rstjˇrn, ■ykir bera a­ skřra til samrŠmis vi­ 1. mgr. 98. gr. laga nr. 24/2000 ■ar sem fram kemur a­ talning atkvŠ­a skuli fara fram fyrir opnum dyrum svo a­ kjˇsendum gefist kostur ß a­ vera vi­ eftir ■vÝ sem h˙sr˙m leyfi. Bar landskj÷rstjˇrn ■annig a­ leyfa a­gang a­ h˙snŠ­i ■vÝ ■ar sem talning fˇr fram eftir nßnari ßkv÷r­un sinni ■ar sem haldi­ var uppi reglu og ÷ryggi og a­gangur veittur eftir ■vÝ sem h˙sr˙m leyf­i. Ver­ur a­ telja ■a­ annmarka ß framkvŠmd talningar vi­ kosningar til stjˇrnlaga■ings a­ h˙n hafi ekki fari­ fram fyrir opnum dyrum.

Eins og um getur Ý upphafi ■essa kafla ver­ur ekki sÚ­ a­ ßkvŠ­i IX. kafla laga nr. 24/2000 um umbo­smenn hafi gilt um kosningu til stjˇrnlaga■ings. Hver frambjˇ­andi til kosninga ß stjˇrnlaga■ing ßtti ■vÝ ekki rÚtt ß a­ hafa tvo umbo­smenn vi­stadda ■egar landskj÷rstjˇrn ˙rskur­a­i Ý mßlum samkvŠmt 40. gr. laga nr. 24/2000. ┴ hinn bˇginn var svo fyrir mŠlt Ý 13. gr. laga nr. 90/2010 a­ um me­fer­ atkvŠ­a, gildi ■eirra og framkvŠmd talningar, fŠri eftir l÷gum um kosningar til Al■ingis eftir ■vÝ sem vi­ Štti a­ teknu tilliti til 14. gr. laganna. Um framkvŠmd talningarinnar giltu ■vÝ me­al annars ßkvŠ­i 2. mgr. 98. gr. laga nr. 24/2000 en ■ar segir: äN˙ eru umbo­smenn lista eigi vi­staddir talningu og skal yfirkj÷rstjˇrn e­a umdŠmiskj÷rstjˇrn ■ß kve­ja valinkunna menn ˙r s÷mu stjˇrnmßlasamt÷kum, ef unnt er, til a­ gŠta rÚttar af hendi listans.ôá ┴ grundvelli ■essa ßkvŠ­is bar landskj÷rstjˇrn, a­ breyttu breytanda, a­ kve­ja valinkunna menn til a­ gŠta rÚttar frambjˇ­enda vi­ talningu atkvŠ­a eftir ■vÝ sem framkvŠmanlegt var me­ hli­sjˇn af rafrŠnni talningu og ÷­rum atvikum. L÷g nr. 24/2000 eru bygg­ ß ■vÝ meginvi­horfi a­ gagnsŠi eigi a­ rÝkja vi­ talningu atkvŠ­a. Skal Ý ■vÝ sambandi ßrÚtta­ a­ ekki er nˇg a­ rÚtt sÚ tali­ ef ekki rÝkir traust um a­ ■annig hafi veri­ a­ verki sta­i­. SamkvŠmt upplřsingum frß landskj÷rstjˇrn kom upp vafi vi­ rafrŠnan lestur kj÷rse­la ■annig a­ taka ■urfti sÚrstaka ßkv÷r­un um hvernig skilja bŠri skrift kjˇsenda ß t÷lust÷fum 13 til 15% allra kj÷rse­la. Af ■essum s÷kum var sÚrst÷k ■÷rf ß nŠrveru fulltr˙a vi­ talninguna, sem Štla­ var a­ gŠta rÚttar frambjˇ­enda. SamkvŠmt framans÷g­u ver­ur a­ telja ■a­ verulegan annmarka ß framkvŠmd vi­ talningu atkvŠ­a vi­ kosningu til stjˇrnlaga■ings a­ landskj÷rstjˇrn skyldi ekki skipa sÚrstaka fulltr˙a frambjˇ­enda til a­ vera vi­stadda talninguna svo sem skylt var samkvŠmt 2. mgr. 98. gr. laga nr. 24/2000. Ůessi annmarki er einnig verulegur Ý ljˇsi ■ess, eins og ß­ur segir, a­ talning atkvŠ­a fˇr heldur ekki fram fyrir opnum dyrum eins og l÷gskylt var. Ůa­ haggar Ý engu ■essari ni­urst÷­u ■ˇtt fulltr˙i innanrÝkisrß­uneytisins, dr. James Gilmour, hafi fylgst sÚrstaklega me­ talningunni.

VI.6

Kosning til stjˇrnlaga■ings samkvŠmt l÷gum nr. 90/2010 var frßbrug­in ÷­rum opinberum kosningum, sem haldnar eru hÚr ß landi, til dŠmis á■ar sem um persˇnukj÷r var a­ rŠ­a, frambjˇ­endur voru 522 enda a­eins krafist 30 til 50 me­mŠlenda, kosning fˇr fram me­ ■vÝ a­ rita au­kennist÷lu frambjˇ­enda, heimilt var ■annig a­ velja 25 frambjˇ­endur, heimilt var a­ telja atkvŠ­i rafrŠnt og talning atkvŠ­a fˇr fram ß einum sta­ ß vegum landskj÷rstjˇrnar. Ůa­ fellur Ý hlut l÷ggjafans a­ setja skřrar og ˇtvÝrŠ­ar reglur um framkvŠmd opinberra kosninga ■ar sem teki­ er rÚttmŠtt tillit til a­stŠ­na sem lei­a af sÚrst÷ku e­li ■eirra. Ůa­ var ß hinn bˇginn ekki ß fŠri stjˇrnvalda a­ vÝkja frß skřrum fyrirmŠlum laga um framkvŠmd ■eirra vegna fj÷lda frambjˇ­enda e­a nřs verklags sem hentugt ■ˇtti vegna rafrŠnnar talningar atkvŠ­a.

DŠmi eru um a­ Ý rÚttarframkvŠmd hafi kosningar veri­ ˇgiltar ■egar framkvŠmd ■eirra hefur veri­ Ý andst÷­u vi­ l÷g og til ■ess fallin a­ rj˙fa kosningaleynd. Ůannig var til dŠmis kosning Ý Helgafellssveit um sameiningu sveitarfÚlaga ˇgilt ■ar sem kj÷rse­ill var ■annig ˙r gar­i ger­ur a­ skrift sßst Ý gegnum hann ■ˇtt hann vŠri brotinn saman, sbr. dˇm HŠstarÚttar frß 8. desember 1994 Ý mßli nr. 425/1994, sem birtur er ß bla­sÝ­u 2640 Ý dˇmasafni rÚttarins sama ßr.

Framangreindir annmarkar ß framkvŠmd kosningar til stjˇrnlaga■ings 27. nˇvember 2010 ver­a vi­ ˙rlausn mßlsins metnir heildstŠtt og er ■a­ ni­ursta­a HŠstarÚttar a­ vegna ■eirra ver­i ekki hjß ■vÝ komist a­ ˇgilda hana.

┴lyktaror­:

Kosning til stjˇrnlaga■ings 27. nˇvember 2010 er ˇgild.

 

 

LeitarvÚl HŠstarÚttar

Dˇmasafn